Maade. Philosophen fører altid de enkelte ttringer til. bage til den faste Grundvold; Kunstneren optager blot Characterens udvortes Træk, uden at stige refonnerende op til de første Grunde eller ned til de sidste Felger. Philosophen fremstiller for Fornuften, Kunstneren for Indbildningskraf= ten. Det meest Egne ved Gjenstanden udtager Kunstneren og det fra den side, at det maae fængste vor Opmærksom- yed. Saavel i Poefien fom i enhver Kunst er Characteriseren nødvendig, for at give Kunststykket det nødvendige Liv og Sandhed.
Charade, en Gaade i Stavelser : en Gaade, hvis Gjenstand er et Navn eller et Orb, som man opgiver at giette, i det man paa en gaadefuld Maade beskriver de enkelte Stavelser som for sig bestaaende Ord. En. Chartde kan kaldes heldig, naar de forskjellige Baader, den indeholder ere bragte i en passende Forbindelse og løbe sammen i en epigrammatist Slutning. Bebst fremsættes de paa Bers og de belletristike Skribentere have fremsat en uhyre Mængde Charader. Det tyske og franske Sprog er færdeles rigt paa slige sammensatte Ord, dog have og de gamle Sprog, især det græske, Overflødighed af dem.
Charette de la Courrie (François Athanase), Een af Hovedanførerne i Bendeekrigen, var født i Gouffée ved Ancenis i Bretagne 1763. Sans Familie var gammel og udmærket. Hans Fader, som havde tiden Formue og mange Børn, betroede ham til en Ontels Omhue, der var Parlamentsraad i Rennes. I sit 16de Nar blev Charette anfat ved Marinen Han opførte fig recsværdigt, men fors lod igjen denne løbebane 1790, da han havde ægtet en rig Slægtning. Kort derpaa forlod han Frankerig og gik til de Emigrerede i Goblenz Man siger, at betydelige Tab i Spil bevægede ham til at vende tilbage til Frankerig. Den 16de August var han i Paris, forfegte at trænge ind paa Tuilles rierne for at forsvare Kongen, men blev revat afsted af Mangten og undgik Morderne ved at lade som om hon førte et lemlæftet Menneskelegeme i Triumph med sig. Han gik til Poitou og levebe rolig og forglos paa bet lille Slot Fon- teclause, ikke langt fra Machecoul. Da Insurrectionen udbrød i de første Dage af Sai, tog han ingen Deel deri. Kort berpaa ankom bevæbnede Bønder til ham og forlangte han fulde sætte sig i Spidsen af dem, men han vægrede sig. Efterat de under de Bucs Anførsel havde gjort et forgieves Angreb paa Pornic, fornyede de deres Opfordring, men han vedblev at vægre fig. De Laroche St. André blev dengang beres Anfører; hans Foretagende mod Pornic var ei meget lykkeligere, kun Flugten reddede ham for fine Undergivnes
