ualmindelig Fasthed, overgaae al Forventning. Men fiven for: femte man en saa nyttig Indretning gandske, og i de nyere Lider synes de nederlandske Veie at have været de første, som man forvandlede til Ghauffeer. Derpaa anlagde man Chaus= feer i Frankerig, England og Tydskland. Den fortrinligste Indretning ved Chausseer har man i England.
Chaux (la) de fonde, et meierie i Grevskabet Balangin med en Flække af samme navn. Den lange Dal er uffiffet til Agerbrug, men velhavende ved fin Qvægavl og Ofthans del. Meest mærkværdig er denne Dal faavelfom hosliggende. eople ved sin uhrfabrikation og Kniplingsarbeide. Ved Slutningen af forrige Aarhundred beløb Indbyggernes Untal fig til 3000 Mennesker, hvoriblandt 400 Uhrmagere og 600 Kniplingsarbeidere. Foruden Penduluhre forfærdiges her aarlig 40,000 Guld- og Sølvs Lommeuhre.
Chemie. Med dette Navn, hvis Etymologie er tvivls som, betegne vi den Videnskab, som lærer os at fjende Legea mernes Natur eller rettere den Birkning, som deres væsenta lige Bestanddele gjensidig utøve. Nogle have kaldet den Pyrotechnie (Ilokunft), Chrysopoie, Argyropoie (Guld: 08 Selvtilberedning), Andre Physik i indskrænket Forstand 2c. Det sidste Navn synes at tilkomme den med mere Ret end noget andet. De Mennesker, som fandt paa Midler at smelte Metallerne, at forene og forme dem, de Læger, som adskilte Plantestofferne og erkjendte deres Eiendomlighed, vare de første Chemiker. Men istedet for at følge en tydes lig, methodist, philosophise, fra det Bekjendte til det ubes kjendte ganende Jagttagelse, lod man sig lede vil ved astrologiste Drømmerier, bed Fabelen om de Vises Steen og hundrede daarlige Hypothefer, som gjorde et mørkt Chaos af Chemien. Indtil 1650 finder man i Chemiens historie fun nogle færa deles Facta at anmærke. Rhases, Roger Baco Urnaud de Villeneuve, Basilius Valentin, Paracelsus, Agricola o. fl. nærmede sig noget den Kunst at experimentere. De have iagttaget adskillige Egens skaber ved Metallerne, de have udfundet adskillige Syrer; de have opfundet at tilberede Opium, Jalappe, rense Utkalier. Glauber udmærkede sig ved Omhyggelighed i sine under= søgelser, opdagede det efter ham kaldte Glaubersalt m. m Stahl lagde først Grunden til en regelmæssig Videnskab, hvilken dog beroede paa en Forudsætning, som senere Jagttas gelser have forkaftet. Han antog i Legemerne et antændeligt Grundstof, som de brændbare Legemer tabte ved Forbrændingen og som de igjen kunde erholde af mere brændbare Legemer end de selv vare. Dan kaldte dette Grundstof Phlogiston. Men ober dette Phlogistons Natur vare Chemikerne gandske
