fiden af Harzen instit tej i det tredie Karhundred med alle deres forrige Bundsforvandte indtraadde i det frankiske Fors bund.
Chester, et Grevffab paa Nordvestkanten af England ved Wales, har 192,000 Indb., meget Steen og Kilbefalt, fortræffelige Møllestene og ypperlige Ofte. hovedstaden af famme Navn er Sædet for en Biskop, der staaer under Er- kebilpen af York og har ontrent 15,000 Indb. Den er meget gammel, som man troer opbygget af Romerne og ome givet af Mure, den eneste Bevning af den ældgamle Befæstningskunst i England. Gadernes og Husenes Byg ningsmaade er gandske egen. Havnen var i ældre Tider berømt, men forfaldt, da Floden Den fyldte den lidt efter lidt med Sand. I nyere Eider er der indretter en Canal, hvorved store Stibe fattes istand til at komme til Kaierne. Chesters Handel gaaer meest paa Irland og paa kysterne. Her er et stort Marked for irlandse Lærreder. De øvrige udfør- felsartikler ere: Oft, Bine, Galmei, Kobberplader, støbte Jernvarer, især Kanoner fra Bersham. Raae og forarbeideve Artikler af forskjelligt Slags gaae herfra til Irland Læders Handsker udgjøre en Green af Chesters Fabrikvæsen. Fra Irland indferes foruden Lærreder ogsaa Huder, Tals, Fier; fra Portugal megen Viin og fra London Materialvare. Skibsbygning drives her med Fordeel.
Chesterfield (Philip Dormer Stanhope, Greve af), udmærket fom Statsmand, Taler og Skribent, var født 1694 i London. Efter først at have studeret hjemme, gif han til Universitetet i Cambridge. I Aaret 1714 ferlob han England for at bereife Europa. Paa denne Reise fors nemmelig i Paris erhvervede han sig hiin Fiinhed i Tone og Opførsel, der faa meget udmærkede ham; dog blev han ei frie for ungdoms ubesindigheder. Efter Georg ben førstes Thronb.ftigelse, faldte General Stanhope, der besad Kon- gens hele Fortrolighed, fin Slægtning tilbage og staffede ham Plaes som Kammerjunker hos Prindsen af Wales. Flækken St. Germain i Grevskabet Cornwallis valgte ham til Repræ= fentant i det første Parlament, der holdtes under denne Konge uagter han ei havde naaet den af Coven besteinte Alder. Den Labebaue, han betraadde, kunde bedst udvikle hans Ta: lenter og Characteer. Hans høieste Bestræbelse var nu at udmærke sig ved Veltalenhed; fom han felv fortæller, drømte han Dag og Rat om hvad han vilde sige i Forsamlingen og alerede ved Slutningen af den første Maanet holdt han en Tale, ved hvilken Tilhørerne ligefaa meget forbausedes over hans Tanters Kraft, som de henryktes ved Foredragets nde og Lethed. Ogsaa i Overhuset, hvori han traadde
