efter sin Faders Deb, udmærkede han sig paa famme Maade ved flere Leiligheder. 1728 aabnede sig en nye Bane for hans 2rgierrighed. Han gif som Gesandt til Holland og det tykkebes ham at redde Churfyrstendømmet for de Krigsulyks ker, hvormed det truebes. Til Belønning erheldt han Hoses, baanbsorbenen og plads som Sverhuushofmester hos Georg 2ten. Efterat han 1732 var kaldet tilbage fra Holland og anden Gang med samme Held var sendt derhen, blev han udnævnt til Vicefonge i Irland, hvorfra han vendte tilbage for at modtage en Statssekreteers Poft. Men hans Meifer og Arbeider havde saaledes svækket hans Sundhed, at han besluttede at træffe sig tilbage fra Forretninger og hellige fit avrige Liv Studeringer og Venskab. Faa Mennesker havde gjennemløbet en mere glimrende Bane eller været mere favoriseret af Naturen og Lykken. Hvad der som Taler manglede ham i Originalitet, Ild og Dybsindighed, erstattes de han ved Ynde og fund Dommekraft. Han var en duelig Underhandler og i den Tid han forvaltede Irland, viste han megen Færdighed i at lede Mennesker og føre fine Forrets ninger. Som Skribent har han vist sig i forskjellige morals ste, kritiske og spøgefulde Smaaarbeider, i Parlamentstaler og fornemmelig i en Samling af Breve til sin Sen. De udmærke sig ved en med Behagelighed forenet Grundighed, ved en noiagtig Kundfeab om Europas Sæder, Skikke og politiste tilstand. Men den Moral han fremsætter i disse Breve, kan ei forsvares, og man forbauses over at en Fader kan give fin Son flige Leveregler. Mod Slutningen af sit Liv blev Chesterfield døv, hvortil endnu flere Legemsiidelser støbte. Han døde 1773, 79 ar gammel, han stod i fors trolige forhold med Pope, Swift, Bolingbrofe og andre admærkede lærde, ogfaa med Dr. Samuel Johnsen, der kaldte ham en sien Wand mellem Lorderne og en Bord mellem de fionne Wander; der sagde om hans Breve at de lærte en Stieges oral og en Dandsemesters Sader. Maty udkaster følgende Billede af ham: Ingen af hans Samtidige ligner ham i Sangfoldighed af Talenter, glimrende Forstand, Fiinhed i Sæder og behagelig underholdning. Paa engang Verdensmand og Forretningsmand maatte hans Forneielser aldrig standse hans Forretninger. Hans Veltalenhed havde en uendelig tillokkende Characteer. I fit offentlige Liv var han redelig, fast, samvittighedsfuld, i sit Privatliv aaben og elftværdig "
Chiabrera (Gabriel), en berømt italiens Digter, født i bet Genuefiske 1552. Han havde mistet sin Fader før han blev fest og blev opdragen hos en Dnfe! i Rom fra fit gbe War. Sygdom ftandsede hans begyndte Studeringer. Hans Onkel sendte ham til Jesuitercollegiet, hvor han kom
