Indbyggere. Det egentlige China har ingen naturlig Grændse. Den store Muur adskiller det nordlig fra Mongo- lernes Land; vestlig adskilles det ved politiste Grændser fra Kalmukker, Boho nor og Sifaner, mod . har det samme. Grændser som bet chinesiste Rige. Efter Macartney) er det deelt i følgende provinèser: Petscheli, Kjang nan, Ki-ang fi, Tsche fiang, Fotjen, Hou quang, Honan, Schan tong, Schansi, Schens, Se schuen, Quang- tong, Quang, si, yunan, Koeit scheu. Chineserne kalde deres Land selv schon fue, Jordens Middelpunkt, hos Araberne hedder det Sin, hos Perserne Tschin. Chinas physiske Geographie er mindre interessant end man skulde vente af et faa stort Land. Der findes to store Bjergkjeder, en sydostlig, den anden nordvestlig. Provintsen Schan tong er en bjergig Halvee, og dens Bjerge, som indeholde Kuls miner, udgjøre en fra Chinas øvrige Bjerge adskildt Gruppe. De største Sletter findes i Provinosen Kjang nan mellem de store Florer Hoang ho og Jan tse tjang. Hiin, den gule Flod, udspringer fra to Soer i Hohonor Kalmukkernes Land, benne, den blaae Flod, har sit utspring N. for Thibet ved Orkenen Gobi. Begge løber hurtig ned fra mellemasiens Heider, og hver af dem meter en Biergrække, som noder bem til at tage en lang Omvei, Hoang ho mod Norden og ang tse: tiang mod S., hvorpaa de igjen nærme fig hinanden og løbe ud i en afstand af 40 Mile fra hinanden. Desuden ere der Fuen ho, honi ho og hoay-ho, fom falde i den blaae Flod, Valon-kjang, som gjennemløber 125 Mile, Yan jang, Kajang og Yuen tjang, som umiddelbar fors ene sig med den gule Flod, og Yuen og yon, som ved to Søer forene sig med den blaae Flod. Floden Hoan-jang løber ud i Havbugten veb Canton og Pay ho i Havbugten ved Peking. Disse Florer ere forbundne ved talrige Canaler og af stor Bigtighed for den indenlandske Handel. Den vigtigste af disse Canaler, er den 300 Mile lange Reiferconal, som næften gaaer fra Pekin til Ganton. China er ogsaa rig paa Inds føer, især Provindfen sou quang, hvis Navn hentyder ders paa. Elimatet maae i et land af faa stor udstrækning være meget forskjelligt. I det fyelige China, nær ved Bendekreds sen, hersker en stærk Hebe, som dog formildes ved de periodis. ste Vindes Indflydelse. De nordlige og aftlige Egne ere ulige koldere end de under samme Bredde liggende lande i Europa, hvortil Grunden maae søges i den heiere Beliggenhed, i den med Salpeter fyldte Jordbund, og endelig i den Snee, som den største Deel af Naret bedækker Asiens Gentralbjerge. gerdyrkningen i China er i en blomstrende Tilstand og sams mes hovedgjenstand er Riis. I de alt for folde eller alt for tørre nordvestlige Egne avler man istedet derf vede. Man prker ogsaa Kartofler, Roer, Bønner og fornemmelig et
