Spring til indhold

Side:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 2.djvu/269

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Chirurgie, den Deel af tægevidenskaben, der som Drbets Nedstämmelse figer, bestaaer i Forretninger med Haanden. Man kan derfor definere den, som en Deel af Medicinen, der anvender enten den blotte eller med Instru menter bevæbnede Haand til Sundhedens Erholdelse og Sygdommes Cuur. Chirurgie er egentlig ingen medicinse Bidenskab, men snarere et Hjelpemiddel i medicinen, Hips pokrates siger: Hvad Lægemidler ei helbrede, helbreder Jers net, hvad Jernet ei helbreder, helbreder Ilden, men hvad Ilben ei helbreder er ulægeligt. Først naar de diætetiske og pharmaceutiske Hjelpemidler ere udtømte, tager man fin Sile flugt til Chirurgien. En Fuldblobig trues af Slag; en chirurgist Operation, en areladning kan afvende det. Samme Operation er det eneste virksomme Middel mod Inds volbenes Betændelse. Fortyndende Midler vilde ei virke saa hurtigt, som Farens Nærhed udfordrer. Et Lem gaaer i Brand eller knuses ved en heftig væstning. Det er umu ligt at anvende medicinske eller pharmaceutiske Midler, da der intet Liv mere er. Kun mekanisk eller chirurgisk hjelp tan sætte et Been, der er gaaet af teed, igjen i Orden. Alle de Midler, Chirurgien anvender ere ei alene i og for sig selv. mekaniske Forretninger, men de ere det og fornemmelig i det foresatte Maal. Man kan derfor sikkert sige, at Chirurgien er den mekaniske Deel af Medicinen. Længe bearbeidede de famme mænd Medicinens hele Mark. Hippokrates's, Galenus 's, Celfus's, Paulus af ginas, Albucasis's og Fleres Værker vise os, at Græker, Romere og Hraber tænkte paa at adfille Chirurgien fra Medicinen. De sjelnede ei mellem udvortes og indvortes Sygdomme. Men i Varet 1163 fors bød Kirkeforsamlingen i Tours de Geistlige, som tilligemed Joderne dreve Lægevidenskaben i Europa, enhver blodig Opes ration. Chirurgien blev forviist fra universiteterne under det ugyldige paastud, at Kirken affyede al Blodsudgydelse. Herved adskildtes Medicinen fra Chirurgien. Den sidste blev foragtet og for det meste overladt ukyndige Lægfolk. Imidlertid adsprededes Middelalderens Taage. Oplyst af Anatomien fit Chirurgien en nye Stikkelse. Omendfriendt den vedblev at være en Gjenstand for en egen Befejeftigelse, dyra kede dog de største Læger den som Bidenskab, og en Berengar af Carpi, Johan af Vigos og fleres Værker vare den sande Kilde til de Kundskaber, hvormed Ambrofius Varé har beris get sin ved Forbindelsen med Barbeerkunsten wedværdigede Bidenskab. Chirurgien gjorde nye Fremskridt ved de Opdas gelser, der gjordes af en Cæsar, Magatus, Fabricius Aquas pendente, Marcus Aurelius Severinus, Wisemann, Wilhelm Harvey, Fabricius von Hilden og Muisch. I Frankerig blev denne Videnskab forsømt under Ludvig 14de, medens alle andre Videnskaber blomstrede. Endelig drog ogsaa her et