Sammenstod af Omstændigheder Chirurgien af fin Forne drelse. 1731 stiftedes et eget 2kademie for Chirurgien, hvil tet snart blev berømt i hele Europa. Mænd, som Mares, schal, la Peyronie, Lamartiniere, Quesnay, Morand, Louis erhbervede sig varige Fortjenester. Det chirurgiske Akas demies Samlinger af Memoirer og Pritsskrifter indeholde denne blomstrende Periodes Historie. Her finder man Ars beider af en Petit, Ledran, Gareugeot, Lafaye, Berdier, Foubert og mange flere. Hele Europas Kappelyst vaktes ved disse Exempler. Web samme Tid levede i England Douglas, begge Monros, Sharp, Cowper, Smellie og flere; i Italien Molinelli, Bertrandi, Mosscati; i Holland Deventer og Camper; i Tybskland og Danmark Platner, Stein, Gallisen og andre. Default Medlem af det franse chirurgiske Akademie blev Hovedet for en nye Skole. Han har forevis get fit Navn ved den Noiagtighed og Methode, som han bragte i Anatomiens Studium, ved Dristigheden og Simpels heden i hans Operationer, ved den Mængde udmærkede Difciple, han dannede. Først nu, da Chirurgien gaaer Haand i Haand med den egentlige Medicin og da den støtter fig paa de noiagtigste anatomiske Kundskaber, kan den med, mere Sikkerhed gaae sin Fuldkommenhed imøde. Imidlertid ere ei alle Læger frikkede til udførelsen af store Operationer. De dertil nødvendige Egenskaber maae tildeels være stjenkede af Naturen, tildels kunne de erhverves ved velfe. Man har angivet en Chirurgs væsentlige Egenskaber saaledes: Sit juvenis strenuus, audax, solers et immisericors. (Han være ung, stærk, dristig, hændig og uden Medlidenhed).
Chladni (Ernst Florenz Frederik), født i Wittenberg 1756, blev først opdragen omhyggelig hos sin Fader, Ordis marius ved det juridiste Facultet, og fik siden fin lærde Dannelse i Fyrsteskolen i Grimma. Han studerede derpaa i Bittenberg og Leipzig Jura og tog paa sidste Sted Doctorgraden i Philosophie og derpaa i Jura. Dog gjorde han ei Retss videnskaben til sit Livs Hovedbeskjeftigelse, men fulgte som ethvert Genie fit indvortes Kalb. Efter fin Faders Død spofrede han sig, gandske Naturens Studium, hvormed han hidtil kun havde beskjeftiget sig i sine Fritimer. Han studerede især Mathematik og Physik med hensyn til Tonekuns stew, hvilken han meget vndede. Fra 1787 har han udmærket sig som dyb Naturforsker ved adskillige Værker især med Hensyn til Lyden og Tonerne. Det fortrinligfte af hans Bærker er dog hans Acustik (Eps. 1802, 4. m. Kobbere), hvori han har beriget Verden med mange nye Jagttagels fer om Lyden. Han opfandt ogsaa to nye Instrumenter Euphon og Glavicylindret (see disse). Han har gjort en Kunstreise igjennem Tydskland, Holland, Frankerig,
