og Pair, traadde tillige i Spibfen af Krigsdepartementet, men overted siden de udenlandske Anliggender til Greven af Choiseul, siden Hertug af prastin. Choiseul var Premiers minister uden at have Navnet og levede alene alle anliggen der. Lange var han Jefuiterne fiends og forenede sig derfor meb Parlamenterne, for at styrte dem. Dauphinen, som var deres synderlige Belynder, bestræbte sig forgjeves at beskytte dem og roffe Choiseut i Kongens yndeft. Imidler tid vedvarede krigen og Frankerig leed blot Tab. Man maatte endelig, især da Finanserne vare udtømte, flutte Fred/1763 under trykkende Betingelser. ulykken kunde ei tilskrives de to Ministre, som deelte Statsbestyrelsen imellem fig; andre mindre talentfulde havde maatret bevilge større Offre men at Choiseul og Praslin endnu overvældedes med Hædersbevisninger, var Grund nok til at angribe dem. Deres Fienber paaftode, at de kun havde forlænget Krigen, for at gjøre sig nødvendige og badlede dem, fordi de ei fær sluttede Fred. Mad. Pompadour døde 1764 efter en lang Sygdom; næste ar døde Dauphinen og to Har efter hans Gemalinde. Man søgte at kaste den sjændigste Mistanke paa Ministeren. Mad. du Barry vandt nu Kongens Kjerlighed; men Choiseul vilde ei bidrage til hendes nsters Opfyl delse og blev hendes Fiende. Hertil kom, at Canzleren Maupesu havde angrebet Parlamenterne og med dem troes des Choiseul at holde. Man føgte at overtyde Kongen, at Choiseul ophidsede dem til Modstand. Endnu fjæmpede Ludvigs gamle Belvillie for fin Minister nogen Tid mod den fiendtlige Gabale, indtil han i December 1770 i en haard Skrivelse forkyndte ham sin unaade og forviste ham til Chanteloup. Dette var det meeft glimrende Tidspunkt i Ghoiseuls Liv; hans Afreife lignede en sand Triumph; Publikum betragtede hans Forviisning som en National- ulykke. Siin Modstands Wand, som siden har bragt saa megen Ulykke over Frankerig, begyndte alerebe dengang at vise fig. Førstegang fmigrede Hoffolkene ulykken og spottede det seis rende Partie. Hovedstaden og Provindferne viste samme Tantemaade. Choiseuls Motstandere, kun endnu mere fors bittrede, traadde i Kamp mod den offentlige Mening. Mis nifteren, som felv i Kongens Undade spillede en glimrende Rolle, blev nødt til at nedlægge fin Poft som Schweizernes Colonelgeneral. Tre Nar levebe Choiseul paa det behages ligste Sted i det meest udsøgte Selskab, da Ludvig den 15de døde og Choiseul fik sin frihed. Com Krigsminister havde han efter Syvaarskrigens Uheld forandret Armeens Orgas nisation. Den ved Frederik 2den bevirkede Revolution i Tactiken nødte dertil. Artilleriecorpset 'fik en nye Skikkelse, fortreffelige Skoler oprettedes, hvori man dannede Officerer, som hævede det franske Artillerie, til det første i Europa...
