Det famme fandt sted ved Ingenieurcorpset. Særdeles Opmærksomhed vifte han Antillerne, de eneste Besiddelser, Frankerig endnu havde tilbage i Amerika: Martinique blev nye befæstet og St. Domingo hævedes til den høieste Grad af Belstand. Da Choiseul og Praslin traadde ud af Ministeriet 1770, var Marinens Tab gandske oprettet; den talte 64 Liniestibe og 50 Fregatter og Corvetter. Magasinerne vare fyldte. Som Minister for de udenlandske Sager sluts tede Choiseul den bourbonske Familietractat, der forenede alle Regenterne af det bourbonske puus og gav den spanske Marine i Frankerigs Vold. Sacledes forstaffede han ved en ædel og duelig Politik det franske Navn igjen den Ugtelse som langvarige Krigsuheld havde berøvet det. Hans Fasthed erstattede hvad Frankerig manglede i virkelige kræfter. Han erobrede Corsika uden at England vovede offentlig at modsætte fig. Overbevist om Bigtigheden af Potens afs hængighed for Europas Ligevægt, krydsede han stedse Russ lands ærgjerrige planer og indviklede det i en krig mod Tyrkerne, hvilke han vilde understøttet kraftigere, hvis ei Kongen selv havde modsat sig ham. Franse Officerer bleve sendte til de polske Confoederationer, til Eyrkerne og til de ostindiske Fyrster, hvilke han tilligemed de amerikanske Cos Lonier haabede at væbne mod Englænderne. pset med sin egen Formue var han sparsom i Statsudgifterne. Ludvig den 15de følte med Fortrydelse hans Savn og udbrød, da han hørte Polens Deling: "Dette vilde et været steet, hvis Choiseul endnu var her." Efter Ludvig 16des Thronbe stigelse blev han kaldet tilbage til Hoffet og mertaget paa det hæderfuldeste, men Ministeriet blev ham ei igjen betroet. Choiseul forstod, i det mindste tilsyneladende, at trøste fig derover, levede trods den uhyre Gield, hvori han lidt efter lidt havde indviklet sig, med udvortes Glands og døde 1785. Han havde i fit Testamente feræret fine Huusfolk betydelige Gaver, hvilke hans Gemalinde betalte med Levningerne af fin Formue og trak sig derpaa tilbage i et Kloster.
Choiseul. Gouffier ( A. Greve af), en af de 40 ved det franske Akademie og fransk Gesandt, ved, Pors ten 1784. Han havde alerede dengang gjort en for Bidens faber og lærdom meget vigtig Reise til Grækenland og Uften og 1778 meddeelt publikum Resultaterne af fine vigtige Bemærkninger. Den 22de October 1792 besluttede Conventet Arrest imod ham, fordi han havde staaet i Forbindelse med Ludvig 16des Brødre. Hans Brevverling var paa Tilbagetoget fra Champagne opfnappet of Republikanerne. san forlod derpaa Conftantinopel og begav sig til Rusland, hvor Reiserinden modtog ham smigrende og tilstod ham en Pension som Akademist. I Febr. 1797 blev han af Keiser
