frygtede Hertug Chriftians Hengivenhed for den lutherske Religion, ønskede at sætte hans yngre Broder hans paa Thronen. Almuen yndede endnu den fangne Christian 2denz Lybekkerne erklærede sig ogsaa for ham, og deres Borgemestre Marcus Meier og Jørgen Wullenweber udsendte en Expedi tion under Anførsel af Grev Christoffer af Oldenburg, efter hvem denne Krig kaldes Grevens Feide. Lybekkerne stode i Forbindelse med Borgemestrene i Kjøbenhavn og Malmøe, Ambrosius Bogbinder og Georg Mynter og havde i Førstningen betydelig Fremgang og bemægtigede sig alle Derne. Den jydske Ude!, der frygtede Intet mere end at Christian den 2den igjen fulde blive Konge, gjorde nu Alpor af at vælge Bertug Chriftian, fom ogsaa fnart gav Tingene et andet udseende. Hans General Johan Rangan fordrev Christian den 2dens Tilhængere fra Jylland og overvandt derpaa Lybekkernes Tropper ved $rnebjerg i Fyen. Gustav Wasa understøttede Christian den 3dies Partie og Peder Stram (kalbet Danmarks Wovehals) holdt Eybekkerne Stangen til Søes. Bet forsvarede Kjøbenhavn sig længe, men overgav sig endelig den 29 Juli 1536, da Hungersnøden. var stegen til det Høiefte. Kongen tilstod fuldkommen Um nestie, dog maatte Grev Christoffer og hans Medanfører Hertug Albrecht af Meklenburg paa deres knæe bede Kongen om Naade. Da Alt var bragt i Rolighed, foretog Kongen fig fuldkommen at indføre Reformationen, Tom alerede var antaget Hertugdømmerne og havde gjort stor Fremgang i Danmark. Efterat Kongen havde sikkret sig de verdslige Rigsraaders Samtykke, lod han alle Biskopperne fængsle paa Grund af deres Opførsel under Interregum. Dog bleve de igjen fatte paa fri Fod efterat have lovet ei at ville modsætte sig de Forandringer, Kongen agtede at gjøre. Kun den enefte Biskop Rennov af Roestilbe vilde ei give efter og maatte derfor blive i Fængsel. Geistlighedens store Godser bleve nu inddragne og i Bispernes Sted udnævntes Superintendenter til at forestaae de geistlige Sager. Deres Magt var langt ringere end de catholfke Biffoppers, ffjendt Navnet Bisp, hvortil man faalænge have været vant, ved. varede. Ogfaa Klosterne bleve ophævebe og Luthers Lære næsten uden modstand indført overalt i Migerne. Kun Biffop Jon Aresen af Holum paa Island vovede at bruge Magt, men han blev erklæret fredløs og dræbtes af en islandse Bonde kaldet Dadel Bonden. For at ordne Kirkevæsenet indkaldte Christian 3die Luthers Discipel Bugenhagen, der ogsaa gjorde sig fortjent af universitetet, som nu først bes gyndte at hæve sig, da Christian 3die bestemte det betydelige Eiendomme. Christian var af en meget fredelig Gharacteer og søgte derfor at bilægge de Stridigheder, han kom i, ved Underhandlinger. Da Gustav Wasa havde indført Arverets
