Bob, betjente man sig af Skuddage ligesom Grækerne. Disses Bestemmelse var overladt Præfterne, og, da disse ester Statens eller deres o in are Fordele, handlede meget vilkaarligt, foran- Lediges snart misfornøiclse og Forvirring. Desuagtet vedva- rede denne Indretning til Enden af den republikanske Forfat ning. Romernes Calender havde en gande egen Indretning. De gave tre visse Dage i Maaneden egne Wayne: den forske Dag kaldte de Calenda; i de 4 Maaneder Marts, Mai, Quintilis og October faldte de den 7de og i de øvrige den ste Dag Nonæ; den 15de Dag i de 4 ovenfornævnte Maa- neder og den 13de i de andre heed Jdus. Efter disse bes stemte de de øvrige paa folgende Maade: de talte Dagene fra de ovennævnte tilbage, saa man regnede den Dag med fra hvilken man begyndte. Vilde man f. Er. angive den 3die Marte, maatte man vide at None faldt i denne Maa- ned paa den 7de; den 3 Marts blev altsaa den ste for Nona; vilde man bestemme den 8de Jan., hvori Jdus indtræffer den 13de, blev det den 6te før Jdus; vilde man bestemme den 24 Febr., regnede man fra Calenda i Marts og talte Dagene tilbage og det blev den 6te før Calenda. Formedelst Mangel paa Noiagtighed ved den før anførte Tidsregning, var det lidt efter lidt kommet dertil, at ved Ciceros Tid Foraars- jevndøgn faldt 2 Maaneder sildigere end Calenderen angav. (Efter Ciceros Brev til Atticus var Foraarsjevndøgn endn itte forbi ved Slutningen af Mai). For at fandse denne Worden kaldte Julius Cæsar, da han 707 var bleven Dictator og Pontifer, den græske Astronom Sofigenes til Rom, og han bragte tilligemed Marcus Fabius den Zids- regning istand, som man kalder den julianske. Hovedfor bedringen bestod deri, at man bragte Foraarsjevndøgn tilbage til Marts. Man indskjed derfor i Aaret 707 efter R. B. 2 Maaneder imellem Nov. og Dec., saa dette Aar fit 14 Maaneder. For Dagens Tal antog man Grækernes Be- ftemmelse 3654 Dag, og Maanedernes Antal og Navne hehold- tes, undtagen at Quintilis til Casars Minde bles kaldet Julius. Da Dag ei kunde optages i den borgerlige Tidsregning, ventede man 4 Aar indtil man fit en heel Dag, hvilken man indsjød mellem den 23dc og 24de Febr. Denne Dag blev faldet Skuddag og Aaret hvortil den blev lagt et Skudaar. Denne Calender brugtes i det romerske Rige til dets Undergang og i alle Landets christelige Kirkeforfatning indtil 1582. I den christne Kirke stede Festene i Forbindelse med denne Tidsregning. Men for Paaskefestens Skyld maatte man tage Hensyn til Maanens dob. Joderne helligs holdt deres Paaffefest den 14 Nisan (Marts), de Christne i samme Maaned, men de bestemte den paa en Sondag. Da nu de Christnes Paaske undertiden traf sammen med Jodernes, og man ei holdt det for christeligt, at holde denne vigtige Fest paa samme kid som Joderne, saa blev dette formelis
