Ceremonier for at opreise Reiferinden en Statue vakte ben fromme Biftops Iver og han talte offentlig derimod. Eus doxia blev paa det hoieste forbittret, kaldte de hende hengivne Prælater tilbage og Chryfoftomus blev fordømt, uagtet han havde 40 Biskopper for fig. Arkadius udsendte en Hob Sols dater for at fordrive ham, Kirken blev vanhelliget og be= fmittet med Blod. Pave Innocens den Ifte og Keiser H0- norius erklærede sig for Chryfoftomus, men Arkadius vægrede fig ved at sammenfalde et Concilium, fom de forlangte og befalede Biskoppen udtrykkelig at begive sig til sit Forviiss ningssted. Han adlød og blev ført til Nicæa i Bithynien 404. Strax efter hans freise blev Sophiekirken og pals ladset, hvor Senatet forfamtedes et Rov for Flammerne; Ifaurier og Hunner ødelagde Riget: man drev fra flere Sic der paa Chryfoftomus's Tilbagekaldelse, men Arkadius bleb urokkelig. Eudoria var død fort efter hans Afreise, men havde i Forveien anviist Chryfoftomus den lille armeniske Stad Gucuffa i Taurus's Drfener til Opholdssted. udmats tet af Sngbom, Mangel og Besværligheder, ankom Chrysos ftomus hertil efter 70 Dages Reise 405. En ærbødig Modtagelse og Besøg af hans Venner i Constantinopel og Antiochien lode ham fnart glemme fine Lidelser. Hans fromme Iver blev ei uvirksom. Han sendte Missionairer til Persien og Phoenicien, strev 17 Breve til Olympias, der ere ligesaa mange morale Ushandlinger. Keiseren fortørne- des over den Deeltagelfe hele Christenheden viste ham og befalede at bringe ham til den paa Grændsen liggende Stad Pityont ved Pontus Euxinus's Bredder. Man los Oldina gen gjøre Reifen til Fods med ubedækket Hoved i den stærkeste Solhede. Han bukkede under for disse Besværligheder. I Comana i Pontus maatte man bringe ham i den hellige Bafiliseus's Oratorium han iførte sig hvide klæder, nød Madveren, gjorde fin Bon og døde den 14de Septbr. 407 i fit 63 War. Han blev jordet ved Siren af den hellige Baste listus, men War 438 høitideligt bragt til Conftantinopel og her hensat i Keifernes Begravelse i Apoftternes Kirke. Ses nere førte man hans Levninger til Rom og bensatte dem i Var ticanets Kirke. Den græffe Kirke helligholder hans Heft den 13de Novbr., den romerske den 27 Jan. Navnet Chrysostos mus blev først givet ham efter hans Død for at betegne den Beltalenhed, der hæver ham over alle andre Kirkefædre. Han er stedse original, har en levende Jndbildningskraft, forstaaer at vække Folelfen; hans Stiil er reen og klar, hans Billeder stienne og rigtige, saa han kan sættes ved Siden af Grækenlands berømtefte Skribenter. Den skjønneste og neiagtigste udgave af hans Værker er af Saville (1612, Bind Fol.) Den fuldstændigfte paa Græft og Latin, er af Monfaucon (Paris 1618, 13 Bind Fol.)
