Chur, Hovedstaden i Graubünden ved Floben Plesfur, med omtrent 2500 Indb. Speditionshandelen mellem Tydskland og Italien gjør Staden velhavende, Staden har to evangeliske Kits ker, et Raadhuus med et Bibliothek og en Børs med et Vares oplag. I Egnen dyrkes Biin og Frugter og i Nærheden begyn- der Rhinen at blive feilbar for fmaae Stibe. Til 1498 var Chur en frie Rigsstad, derpaa tom den under Biskoppen som ftoo under Erkebispen af Mainz og var Rigsmedlem. Dog beholdt den nogle Friheder. Den biskoppelige Residens ligger tæt ved Staden og hos den Domkirken, omkring hvilken de faa Catholifer boe, som leve i Chur. Bistoppens Indkomster ere nu fammensmeltede til 10,000 Fl., hvoraf Størstedelen komme fra Tyrol. Biskoppens verdslige Eiendomme ere indr dragne 1802 og givet den helvetiske Republik som Erstat ning for andre Sab.
Churchill (Charles), en engels Satiriker, født i Westminster 1731. J Stolen udmærkede han sig mere ved sin levende Nand end ved Flid og Fremgang. universitetet i Orford nægtede at optage ham formedelft Mangel paa Kund- fab i de gamle Sprog, og sandsynlig var dette Grunden til det Had, han paa flere Steder i fine Bærker yttrer mod dette universitet. Han giftede sig endnu et 18 Aar gammel, blev Geistlig og fit et lidet Kald. For at formere sine Inds komster begyndte han at handle med Frugtviin, men mangel paa Orden og Dekonomie bragte ham snart til en Banques rot. Han gik nu tilbage til Bondon, hvor han fik et geifts ligt Embede og gav tillige underviisning i Grammatik. Han stod alerede dengang i Forbindelse med Thornton, Colman og Lloyd, som dannede et litterairt Triumvirat. Han gjorde sig bekjendt ved sin Rosciade, hvis første anonyme udgave 1761 blev optaget med meget Bifald. Dette Digt var en Satire paa den Sids Skuespillere. Han blev angres ben af Journalerne og skrev sin Apologie, hvori han medta- ger Journalisterne, Skuespillerne og den berømte Garrick sels. Man angreb nu hans Opforset, som vist nok ei kunde frems stilles som et Mønster. Han forsvarede sig i et Brev til Lloyd, the night. Han forfattede desuden en Mængde fatiris fe Digte af forskjellig Værdie. Den Hurtighed, hvormed han arbeidede, tillod ham sjeldent at levere noget Fuldendt. Hans Satirer have desuden næsten alle hentydning paa Per foner og indtrufne Omstændigheder og ere derfor vanskelige at forstaae. Han døde paa en Reise til Boulogne i fit 33te Har og blev begravet i Dower.
Churfyrster, kaldtes de fornemste Fyrster i det tyds fe Nige, hvilke havde den udelukkende Net, at vælge den tyd ste Keiser: denne Ret havde efterhaanden uddannet sig.
