indskibede han sig anden Gang, men git igien i cand for at udhvile sig paa fit sjønne Landsted ved Formie. Her besluts tede han at oppebie sin Skjebne. "Jeg vil døe", lagde han, "i Fædrenelandet, som Jeg meer end eengang har red- det." Hans Slaver, som alerede fandt Egnen foruroliget af Triumvirernes Soldater, forsøgte at faae ham bort i en Bærestol; men snart vare Morderne i hælene paa dem. De vilde forsvare deres Herre, men Cicero forbød dem at modstand, rakte sit hoved ud imod Popilius, Mordernes Uns fører, hvis Liv han engang hadde reddet, og udholdt Do den med mere Standhaftighed end han havde fundet sig i ulykken. Han døde 64 War gammel. Hans bobed og hæns der bleve bragte Untonius, som lob dem opslaae paa den Zalestol, fra hvilken, som Livius siger, han havde ladet høre en Beltalenhed, aldrig nogen anden menneskelig Stemme naaede. Cicero fortjente fuldkommen det Bidnesbyrd, som Augustus gav ham: "Han var en god Borger, der oprigs tig elskede fit Fædreneland." Han var tillige en dydig. Mand, og gjorde det Gode for det Godes Skyld, men ogsaa undertiden for Wrens Skyld; dog kan man ei nægte en vis Svaghed i hans Characteer: han viste liden Standhaftighed.. Ciceros Veltalenhed bliver stedse et Mønster og. Reenbeden i hans Stiil giver ham den første Rang blandt Roms Cla&; fiter. hans philofophifke Skrifter, hvoraf han for det meste har taget Hovedindholdet af Grækerne, ere af ulige Værd. Foruden hans Taler, Bærker om Veltalenheden og philosophiste Skrifter har han og ftrepet Epistolæ famili- ares og ad Atticum, hvilke give en neiagtig Idee over Res publikens Tilstand og vise Forfatteren i sin hele Eiendoms lighed som Menneste. 2f de Eldre her Plutarch og af de Nyere Middleton og Morabin beskrevet hans Levnet.
Cicerone, faldes i Italien, fornemmelig i Rom, den, som viser og forklarer Fremmede Stadens Markværdigheder og Oldsager. So grundigere og lærdere Kundskaber Ciceronen har om Kunst og Didfager, desto bedre kan ban forestage sit Embede, og flere fortjente Archæologer og Kunstcritiker, som Fernow, Hirt, Reifenstein og Andre, have ei holdt det under deres Bærdighed at hellige sig en Bestieftigelse, hvori de kunde gavne Undre, medens de selv ved den gjentagne Betragtning af Kunstværkerne, gjorde sig stedse mere fortrolige med dem.
Cicisbeo er i Italien en offentlig erklæret Ledsager og Selskaber hos en gift Dame. Den gode Tone i de heiere Stænder i Italien fordrer, at Egtemanden fra Bryllupss dagen kun omgaaes med sin kone hjemme; i Selskaber og Forlystelser ledsager Cicisbeoen hende og indfinder sig alerede ved hendes Toilette for at modtage Befalinger af
