hønde Denne Skik er saa meget mere ; e som Italieneren af Naturen er skinsyg.
Ci d (Don nerigø (Ruy) g Greve af vivar), født ro26, er een af de faa Helte, fom det blot ved Dyd, Tap perhed og Klogskab lykkedes, mens han levede, at sættes ved Siden af Konger og efter fin Død at være sin Nations Stolt hed. Han kaldtes af sine Fiender Cid (Herre) og Campea- , dor (Kjæmper) og af sin Konge og sit Folk: Den i en god Time fødte, i en lykkelig Time omgjordede Ridder» Han lever, i sit Fædreneliands Poesie, og Herder har oversat de Romanzer hvori hans Roes lyder i tet Tydske. Før kjendte vi ham næsten blot af den store Corneilles Skuøsptl, hvor til et andet af Spanieren Guillien de Castro havde opnun tret ham. Rodrigo elskøede og var igjen ligesaa ømt elsket af Eimene, en Datter af Grev Gormaz, der rilligemed Diego, Rodrigos Fader, glimrede ved Kong Ferdinand af Castiliens Hof fremfor alle hans Riddere. Gormaz's Skinsyge over Diegos større Udmærkelse bragte Uenighed imellem begge Fædrene, og da det Engang var kommen til Tvekamp imel liem dem havde Gormag overvundet Oldingen Diego og for øget hans Skam ved Haan. Diego fordrede nu af sin Søn Fornærmerens Blod. Der opkom i Ynglingens Bryst en beftig Kamp mellem Ære og Kjerlighed: ben forfte sirede og Gormoagz faldt. imene, der følte en dobbelt Smerte over sin e Fader og sin tabte Elskede, turde nu ligesaali et høre Kjerlighedens Stemme og maattetræde frem for at fordre Hevn over den, som hendes Hjerte havde udvalgt, En Tvekamp bestemtes, hvori Ingen kunde modstaae den unge Løve. Men hans Hjerte var sønderrevet og kun Tanken om store Pligters Opfyldelse løvede a Beroligelse og Formil delse af hans Smerter. Fem mauriske Konger vare faldne ind i Caskilien: Øoelæggelfe og Mord fulgte dem. Rodrigo, endnu ei 20 Aar gammel, fdinaede fig paa sin ædle Ganger Babieca og ad i Spidsen af sine Vasaller mod den fryg telige Fieade, der snart ophørte at være Landets Gkræk. De fem fangne Konger sendte den unge Helt til Ferdinand, som taknemmelig bragte ham *imene og saaledes igjen forenede hvad Skjebnens Misundelse for evig fyntes at have ptlt Derfor havde Ferdinand til sin Oød ingen troere Ven end Rodrigo. Ferdinand, Maurernes Skræk, forenede Gallicien, Leon og Oviedo med Eoftilien. Bed sin Dod deelte han sit Rige mellem fine Sønner. Sancho fif Caftilien, Alfonsø Leon og Oviedø, og Sarcia Gallicien med en Deel af Porti gal. Denne Deling blev Aarsag til en Borgerkrig, hvori Sancho seirede, fornemmelig ved Cids Anførsel. Alfons blev fangen, Garcia var ftyrtet ved sin ukloge Regjø ving og kan Staden Jamora gjorde endnu Mød
