stand. Ved Beleiringen for denne Stad myrdedes Sancho, og Alfons kaldtes til Castiliens Throne. Eid gjorde sin nye herre vigtige Tjenester baade i Krig og Fred, dog maatte han ofte erfare det uvisse i Fyrsternes yndest. En Mand som Єid, af streng Dyd, ubsielig stolt, Foragter af det qvindelige Liv, var ikke for Hoffet: hans troe Ven og Vaabenbroder Alvaro Hanez Minaya samt hans kone og Børn vare hans Verden. Hoffolkene nyttede hans Fraværelse fra Hoffet til at bagtale ham og han blev flere Gange for viist. Kun i Nedens Tid tog man sin Tilflugt til ham, og hoimodig og god som han var, glemte han de tilføiede Fore nærmelser. Endelig berøvede Kongen ham Alt, Gemalinde, Eiendom, Penge, fun af en Slags Skam løslod han siden Ximene. Fordreven af sin Konge erobrede han Riget Valen- cia fra Maurerne. Midt i fine Seiervindingers Leb, ilede han sin af Maurerfyrsten Joseph ængstede Konge til hjelp, men høstede ogsaa denne Gang fun utaknemmlighed for sin Høimodighed, Tilsidst seirede dog hans Edelmodighed over Kongen, som gav Enhver Lov til at brage i Eids Krige og erklærede høit for de misundelige Hoffolk at Cid tjente ham bedre end de. Fra den Tid unddrog Kongen ham ei mere fin Yndest. To Brødre, Greverne Carrion, havde besluttet at bringe Cids Rigdomme til sig ved at ægte hans Døttre. Kongen selv anholdt om dem og Cid gav efter. Greverne droge bort med Donna Elvira og Donna Sol og store Rig- domme. Da de vare komne i en vild Bjergegn reve de Klæ= derne af Avinderne bandt og sloge dem indtil Smerten qualte deres Stemme. Ved en Fortrolig, som Faderen havde sendt efter dem, bleve de uskyldige reddede og Nederdrægtigheden bragt for Dagen. Gid fordrede Ret. Alfons sammenkaldte en høi Landret i Staden Toledo. Denne paabød Tilbages givelse af Kostbarhederne og Skattene og for Bestjemmelsen Evekamp med Mænd, som Cid udnævnte. Niddingerne føgte at afvende dette, men Kongen vilde Net. De mødte inden frankerne, men bleve overvundne af Gids Middere; dog tils stod man dem det vanærede Liv. Den sidste af Gids offenta lige Foretagender var Erobringen af Sagunt (Murviedro), hvorpaa han døde, i Balencia 1099, 74 War gammel. Hvad denne ene Mand havde vundet var vanskeligt at forsvare for Leons og Castiliens forenede Magt. Hans Enke drog derfor med heltens Liig til Castilien. Han blev begravet i St. Peter af Cardena, hvor ogsaa den ædle Ximene hviler, og under Træer foran Klofteret ligger hans troe Ganger Babieca Eid levede i Spaniens Romancer, der have sat ham ved Sis den af Arthur og Carl den store. Johannes Müller har frems stillet hans Begivenheder saa meget muligt rensede fer Fabler.
