Ciguani (Carlo), en berømt Mater, født i Bologna 1628. Han var en Discipel af Albano, som han endog i nogle punkter sal have overgaaet. Hans Flugt til Ægyp ten var et Værk af 6 Maaneder; han forstod at componere som Caracci og fordele sine Figurer paa en Maade saa de syntes større end de virkelig vare. Hans Pensel var kraftig og hans Colorit levende. Clemens 11te udmærkede ham ved forskjellige resbeviisninger. Eignani døde i Forli 1719. Hans Værker ere stukne af flere Mestre. Blandt hans Dis scipler vare de fortrinligste Crespi, Franceschini, Grev Fes lix Gignani, hans Sen og hans Broderson Paul Gignani.
Cilicien kaldtes Kystlandet i Lilleasien, fom strakte fig fra Pamphylien til Syrien og mod Norden begrændsedes af Taurus. Kystbeboerne gjorde sig frygtede som Sørøvere og foruroligede selv det ægæiske og joniske Hav. De nord- Lige Beboere levede deels nomadis, de østlige af Agerdyrks ning. Ciliciens Historie er os fun lidet bekjendt. Nu og da omtales Konger under Navn of Syennesis. Ved Alexs ander blev Cilicien en macedonist, derpaa en syrisk og ved Pompeius's Seier over Soraverne en romers Provinds. Fuldkommen overvundne bleve først Indbyggerne under Ves Tpasian.
Cilicium falbes i Klosterne et haandbredt, af tynd Staaltraad flettet Belte. Staaltraaden er ved hvert Leed afftaaren og spids som en Staal. Den spibfe Side vender indad mod Legemet, og dette Belte bæres for Bod.
Cimabue (Giovanni), Malerkunstens Gjenopretter t den nyere tid, var født i Florents 1240 og forlod Studes ringerne for at følge sin naturlige Tilbøielighed til Maleriet. To græffe Meftere, som vare kaldede af Senatet til Florents for at male et Capel i Kirken di Sta Maria Novella, vare hans første Lærere. Omendfjendt disse Mestre ei vare meget færdige i at føre Penfelen, lærte de ham dog de Forhold, som de græske Kunstnere havde iagttaget ved Efterlignelfen af de menneskelige Former. Cimabue studerede især de jonne antike Statuer og lagde sig ligeledes efter de gamle Sprog. Saaledes erhvervede han sig hæder som lærd Littes rator saavelsom duelig Maler. uagtet Cimabues Fortjenes ster, finder man dog ei i hans Arbeider en harmonis Fordes Ling af Lys og Skygge, hans Farve er tør og kold. Cimas bue havde ingen Idee om Linear- eller Luftperspectiver. Men disse Feil, som man maa (tilskrive Kunstens Barndom, erstattes ved de største Skjønheder. Denne store Mesters Fortjenester bestaaer især i en stor Stiil, streng og fand Tegning, naturligt udtryk og ftient Foldekaft. Cimabue
