var ogsaa heldig i Glas- og Frescomalerie og i Architectur. Ved ham blev Banen brudt, hvorpaa de følgende Malere bragte Kunsten til Fuldkommenhed.
Cimaærosa (Dømenico), en berømt Compønist, født Neapel 1754. Elterat han havde modtget sin første mufi alske Underviisning af Sacchipi, gik han i Lorettos Con servatorium, hvor han lærte Grundsætningerne af Durans tes Skole. Med Genie forenede han Studium. Han var endnu ei 25 Aar gammel, da han havde erhvervet sg stort Bifald paa Italiens Hovedtheatre. Hans Rygte steeg hver Dag. Dan blev kaldet til Rusland og adfkillige tydske Hoffer for gt componere heroiske og comifte Operaer, i hvilke han især udmærkede sig, Mange af hans Operaer glimre ei mindre ved Rigdom i Accompagnementet end ved Sangens Reenhed og Pnde. Han har sat i Musik over 120 Operaer, af hvitke endnu mange gives hyppig paa Europas Hovedtheatre. ngen af alle hans Operaer opvaktø en saa almindelig En 61 fom il matrimonio segretto. Som Menneske var Cimarosa ligesaa elskværdig fom han var stor og beske den som Kunstner. En berømt Mand yttrede Engang for ham, at han ansaae ham for større end Mozart. »ØPvad vilde de sige», svarede han, »hvis Jeg erklærede dem for større end Rafgel». Cimarofa døde i Venedig 1802. Denne Stads Musici lode ham oprette en prægtig Catafalk og opførte en stor musikalst Messe.
Cimbrer, et meget gammelt nordisk Folk, fom nogke troe, ere de samme som Cimmerierne. Cimmerierne vare kjendte af Grækerne kort efter den troianske Krig, da de fra bereg Boliger paa Crim og i det europæiske Tatarie faldt inb i Lilleasien. Paa samme Tid maatte Scytherne vige for Massageterne og droge mod Vesten mod Cimmerierne. Oisse vare uhestemte om de skulde byde dem Spidsen eller vandre ud. Det kom til en Træfning mellem Partierne, hvori det kongelige Partie tabte. Efterat man havde begravet de Døde ved Tyras (Dnister), hvor Herodot endnu fandt deres Gravminder, flygtede bet slagne Partie omkring Rordsiden af Pontus og folbt ind i Lilleasien, den anden Øeel trak sig tilbage til Weichselen Derfor ansaae Grækerne de Folkeslag, der boede ved det vestlige Ocean for Cimmerier. Homer forefantt et Sagn, fom søgte Cimmerierne blandt de vilde Hulebeboere ved Avernus, bvilte levede i evigt Mørke, og Pytheas holdt et Menneskeslags, som han fandt paa den danske Halvøe, for biffe Cimmerier. Disse Fabler tjente kun til at bringe Forvirring i Historien. Cimbrerne vare uden tvivl et nordisk Folk og bleve Rgmerne bekjendte ved det fryg telige Indfal, som de t Forening med Teutonerne foretoge
