vanskelig baede at anlægge og forsvare. Derfor bruge den og kun sjelden. Man udsætter hellere for at dække Beleis ringen et eget Observationscorps.
Circus, kaldtes hos Romerne det Slage Bygninger, hvor offentlige Beddeløb til hest og Vogns og andre Fægte- og Brydelege blevne givne. Efter deres udvortes Form vare be retvinklede Oblonga, fun at den ene forte Side dannede en Halvcirkel. De vare uden Tag. Indgangen var ved den lige forte Side. Indvendig var ved hver Side sex Indelukke (carce- res), hvor heste og Vogne holdt. Bed begge de lange og ved den Frumme Side fandtes Sæder for Silskuerne, der gik trappeviis over hinanden. De hvilede paa faste velvinger og under dem var en bred Bandgrav (Euripus faldet), for at holde de vilde Dyr borte fra Tilskuerne. Indenfor befandt sig en fri, aaben Plads (area), som var bestrøet med Sand og hvor Skuespillene bleve givne. Denne Plads var deelt i Længden i to Halvs dele ved en lav Muur, som kaldtes Spina. Den var told Fod bred og fer Fod hoi og ovenpaa prydet med smaae Tema pler, Altare, Statuer, Obelister, Pyramider og fegleformige Smaataarne. 2f disse sidste, som talotes Metæ, fandtes tre ved hver Ende. De vare oprettede som maal om hvilke Beda deløbene foregik. Ved den første mete, lige over for den bueformige Side of Circus, fandtes 7 andre Støtter, som enten havde en oval rund Form eller ovalrunde Kugler (ova) paa deres Spidser. For hvert Omleb, hvoraf almindeligt ? fandt sted, bled een af disse Kugler tagen ned. Udvendigt var Circus omgivet med Soilerækker, Gallerier, Kramboder, og offentlige pladse. Alerede Romulus skal have indført cits cenfiste Lege. I Nom fandtes flere af dette Slags Bygnin ger. Den største af dem alle havde fortrinligviis Navnet Circus maximus. Denne laae i Stadens IIte Region, der ligeledes kaldtes Circus maximus, efter Sagnet paa den Plads, hvor Romulus gav de Lege, ved hvilke Sabinerinderne blede røvede. Tarquinius Priscus udkastede Planen til denne Bygning og nogle fige Senatorer udførte den. I den an stilledes ludi magni eller megalenses, som man høitideligholdt til ære for de høiere Guddomme, Jupiter, Suno, Minerva og Neptun. Dionyfius fra Halicarnas angiver dens Heide til 2187 Fod, dens Bredde til 933 Fod. Efter Plinius havde 260,000 mennesker, efter Victor 385,000 plads i den. Jus lius Cæsar udvidede og smykkede den; under Nero brændte den af og under Antonius pius styrtede den ned. Trajan byg- gede den igjen op, og Conftantin den store Tagde den sidste Haand paa den. Nu er der kun faa Spor tilbage af den. Fuldstændigt har Caracallas Circus i Stadens første Region, vedligeholdt sig.
