Cirkel, kalder man i Geometrien en frum einie, der løber i sig selv, og i hvilken ethvert punkt staner lige langt fra et i Cirkelen liggende Punkt, der kaldes Middelpunktet. 2fstanden fra Middelpunktet til Kredsen kaldes Radius. Figurlig kalder man enhver Tilbagevenden til det punkt, hvorfra man er udgaaet, en Girkel. Størrelsen af en Girs tels Omfang (Peripherie) grunder fig paa Gjennemsnittets eller Diametrens Størrelse; hvorfor det er en meget vigtig Opgave at finde dennes Forhold til Peripherien. Bel kan man et finde dette Forhold, fuldkommen nøjagtig, men dog faa noiagtigt som det behøves til hvad hensigt det og er. Alerede, Archimedes havde udregnet dette Forhold som 7:22, siden have flere Mathematiker arbeidet paa at gjøre det endnu neiagtigere. Logiken bruges Benævnelsen Cirkel ved Definitioner og Beviser. Det er en Cirkel i Definitio nen, naar man vil tydeliggjøre et Begreb ved saadanne Be- greber, fom alerede forudsætte Erfjendelsen af famme : naar Definitum forekommer som kjendemærke i Definitionen. Dette kan see umiddelbar ved udtrykkelige Ord, eller middels bart, naar det Begreb, der skal forklares, uformærke inda sniger sig som et kjendetegn i Definitionen og igjen træffes ved Adskillelsen af Kjendemærkerne, som skulle ansees for en Probeersteen paa Difinitionen. Der er en Cirkel i Beviset, naar det som skal bevises, enten gandske eller tildeels antas ges som Beviisgrund.
Cis (i Musiken) betyder den anden Gred af vor Tone- stige. Cis dur den Toneart, hvori den ved et Kors forhøis ede Tone cantages til Grundtone for det haarde Tonestags. Den anvendes ei som Grundtoneart i et Musikstykke. Cis moll den bløde Toneart, ved hvilken den ved et kors for- hoiede Zone cantages til Grundtone for den bløde Zoneart. Fortrolighed og utilfredsstillet Kjerligheds Klage ligge inden for dens Kreds.
Cisalpins Republik. Efter Slaget ved Lodi (10 Mai 1796) proclamerede Bonaparte den 20de Mai Lom- bardiets Frihed og dannede deraf den transpadanske ligesom af Bologna og Ferrara den cispadanske Republik. Efter ops hævet Vaabenstilstand mellem Frankerig og Modena lagdes Modena og Meggio til den cispadanske Republik; og faa Maaneder efter, da Paven sluttede Freden til Solentin (19 Febr. 1797) maatte han afftaae Bologna, Ferrara og Romagna, hvilke ligeledes forenedes med den cispadonske Republik, der den 17 Marti 1797 fit fin Constitution og Navn af den cisalpinske Republik efterat være forenet med den transpadanske. Den erkjendtes af Keiseren som uafhængig Stat i Freden til Campo Formio (17 Octbr. 1797). Den
