Publikum blev rafende og mange Stemmer raabte: Frétil- lon à l'hospital! Clairon au fort d'Evêque. Virkelig kom en politiebetjent næste Dog for at bringe hende i Fængsel. Ogsaa ved denne Leilighed blev hun sin Caracteer tro. Hun adløb med den Bemærkning, at hendes Wre blev ufrænket og at selv Kongen ei kunde røve hende den. "Rig- tig nok," svarede Politiebetjenten, "thi hvor Intet er har Keiser og Konge tabt deres Ret." Efter dette Forfald, der tildrög sig i April 1765, betraadde hun ei mere Skuepladsen. Da hendes engang betydelige Formue efter megen Tab, som hun havde lidt ved Abbed Terrays Operationer, ei tillod hende længer at leve i Hovedstaden, begav hun sig til Marks greven af Wnspachs bef, hvor hun levede 17 Xar. Efter disses Forløb kom hun tilbage til Paris, hvor hun døde 1803 Ei uinteressante er Mémoires d'Hippolyte Clairon et réflexi- ons sur la déclamation théâtrale, hvilke have Demoiselle Raucourt til Forfatterske.
Clairval (7.), en berømt Skuespiller og Sanger ved den italienske Comedie. Han spillede de første Elsterroller i Tidsrummet fra 1770 til 1790 med meget Bifald og omtales ofte i den Tids Memoirer af Marmontel og andre. Man kaldte ham den italienske Comedies Mole. Han var iøvrigt, fom denne, en mand à bonnes fortunes, og man fortalte stedse lystige Eventyr om ham; blandt andre følgende. En fornem Dame havde ofte indbudet ham. Det steedte endnu engang med den Trussel, at, hvis han ei kom, skulde hun vide at skaffe ham 100 Stokkeprygl. Hendes Gemal fik det at vide, og tilkjendegav Clairval at hvis han kom, skulde han faae 200. Clairval, som ei var lidet forlegen over dette Alternativ, spørger en Ven til Raads, "Man maa gaae min Ben," svarede denne, "thi der er hundrede procent at vinde."
Clarendon (Edvard Hyde, Greve af), Storkants Yer af England, var født i Dinton i Wiltshire 1608. Efters at have endt sine Studier i Orford i sit 17de Nar begyndte han at studere Retslæren under sin Onkel, Nicolas Hyde, Præs fident i Kingsbench. Fra ungdommen af søgte han Omgang med Mænd, der udmærkede fig ved Talenter og Dyder, og han tilstaaer selv, at han aldrig følte sig stoltere og mere tils freds end naar han kunde sige om fig: "Jeg er den sletteste af alle Tilstedeværende." Han havde alerede udmærket sig. paa den juridiske Løbebane, da hans Fader, som han engang besøgte i Wiltshire, sagde til ham: "Min Søn, Mænd af din Forretning pleie Fun at arbeide for Udvidelsen af de konges lige Forrettigheder; Jeg raader Dig, hvis Du engang maaer en vigtig Post, aldrig at opofre dit Fædrenelands
