at denne Omstændighed ingen Forandring gjorde i hans Sindelaug mod Clarendon. Fra denne Tid forbandt alle Ergjerrige og Ranfesyge sig imod Kantsleren. Da Parlas mentet afviste den urimelige Klage, Lord Bristol frembragte mod ham, søgte man at stade ham i den offentlige Mening. Paa den anden Side formindstedes Clarendons Indflydelse hos Kongen, som gjorde mindre af en duelig Minister og tro Ven end af en Smigrer, der faae igiennem fingre med hans Luner især med hans dselhed. Clarendon var ham for streng og skulde som første minister være ansvarlig for alle de Feil, der bleve begaaede i Statsforvaltningen. Den ringe Lykke, hvormed Krigen førtes imod Holland, Düns firchens Salg og, andre Omstændigheder vakte Folkets utils fredshed; Kongens Mishag forvandlede sig til Sad, da han faae sin Plan at stille sig ved sin Gemalinde og ægte den jonne Baby Stuart, tilintetgjort af Clarendon, som fit hende gift med Hertugen af Richmond. Han besluttede at styrte ham og berøvede ham sine Embeder. Der anlagdes Klage imod ham for Statsforræderie. Clarendon reddede sig med Flugten og fendte fra Calais en Retfærdiggjørelse til Overhuset. Begge Huse bed at denne skulde brændes af Boddelen. Efter en anden Parlamentsbill, som Kongen bekræftebe, blev Lord Clarendon for stedse forviift og erklæ ret udygtig til at beklæde et offentligt Embede. Folkets Had forfulgte ham, til det faste Land. I Eveux blep han overfalden af engelske Matrofer, farlig faaret og undslap med Nød og Neppe. Han tilbragte 6 War i Forviisning, afverlende i Montpellier, Moulins og Rouen, hvor han døde 1774 i Decbr. Hans Liig blev bragt til England og bifat i Westminsterabbedie. Blandt flere Skrifter, han har efters ladt, er især hans med stor Neiagtighed og upartiskhed frevne Historie om Stebellionen fra 1641 til Earl 2dens Gjenindsættelse, det vigtigste.
Clarinette, et af Joh. Denner i Nürnberg 1690 op fundet læseinstrument, der er indrettet næsten ligesom hoboen med buller, Klapper og et Mundstykke og behandles ved at sætte den venstre baand oventil og den høire neden til. Den bruges meget hyppig i Orchestre og har en større Ome fang end Hoboen.
Clarke (Samuel), en berømt engelse Theolog, født i Norwich 1675, blev underviist ved universitetet i Game bridge. Omendfriendt Newton havde gjort sine Opdagelser bekjendte, var dog Descartes System endnu herskende. Clarke, som dette ei tilfredsstillede, gjorde Philofophien til fit Studium og tilintetgjorde lidt efter lidt den gamle Læres Bildfarelser. Med ikke mindre Iver studerede has
