Clavier er forfjelligt fra Clavecin og Fortepiano Served, at Strengene ere meget længere end Resonansgulvet eg bringes til, tyd ved smaae Stykker Blit, der ere befastede ved de bageste Ender af Tafterne. Eædvanlig anfeer man Guido af Arezzo fra Begyndelsen af det 11te Narhundrede for Opfinder deraf men det har først i nyere Tider erholdt en større Fuldkommenhed.
Clavijo y flarardo (Joseph), en Spanier, som var helten eller rettere Offeret for det forste Foretagende, hvorved Beaumarchais gjorde sig bekjendt i Berden. Han levede rolig i Madrid, anseet som en oplyst tærd og havde med Bifald udgivet en Journal el Pensador og nogle andre nyttige Skrifter, da hans Forhold til en Softer af Beaut marchais, som han havde elftet og ei mere elskede, paabrog ham en resfag med hendes mere ped sin and end ved fit Mod udmærkede Broder. Den havde nær kostet ham Livet og kostede ham virkelig hans Embeder og Formue. Han overlevede længe dette üheld, men i et Slags Foragt, hvori hans farlige Modstander havde sat ham. Meer end 20 ar forestod han Mercurio historico politico de Madrid; videre har han oversat Buffons Naturhistorie paa Spans. Han var Vicedirector ved det naturhistoriske Cabinet og Fors ftanber for Theatret de los Sitios, da han døde 1806. Langt fra at ligne det forhadte Billede man har udkastet af ham, var han af blide Sæder, et redeligt hjerte og en oplyft Forstand.
Clavis i Musiken efter den egentlige Betydning en Nogle eller de foran Noderne fatte Tegn, der bestemme deres Slags med Hensyn til Heide og Dybde. Bed Claveret og lignende Instrumenter betyder Glavis hver enkelt Taste, eller det Træe, der almindelig er belagt med Elfenbeen, der ved en Berørelse af en Metalstift fætter Strængene i Bevæ gelse; deraf kommer Navnet Claviatur, som betyder Indbes grebet af samtlige Taster eller den hele Masse, hvorpaa de hvile.
Clemens den 14de. Denne berømte Pave heed egentlig Giovanni Vincenzo Antonio Ganganelli, var en Con af en læge og født i Archangelo ved Rimini den 31te Octobr. 1705. I fit 18de War traadte han i Minoriterorbenen. Han besøgte forskjellige italienske Steber, blandt andre Rom og studerede Philosophie og Theologie. Han blev snart selv Lærer og erhvervede sig ligesaa megen ägtelse som Kjerligs hed hos fine Tilhørere; han indgjød dem ophøiede Foletfer og føgte at hæve dem over al Smaahed og alt Munkevæfen. Den starptseende Benedict 14be, fortæller man, lagde engang
