Client om den, der ferer en Sag og den, for hviken den føres, uden at de ere hinanden mere skyldig end at patronen maae vise. Jver og Troskab og den anden man betale ham derfor.
Clima. De Gamle inddelte Jordens Overflade i Climater og forstod herved Fladerummet mellem de med qvator pas rallelløbende kredse, hvilke de i Tankerne traf omkring Jordkloden, saa at fra det ene af dem til den næste den længste Dags Vedvaren tiltog en halv Time. Etter denne Inddeling gaves der altsaa fra Equitor, hvor den længste Dag vedvarer 12 Timer til polarcirklen, hvor den er 24 Tis mer, 24 Climater. Inden for Polarcirklen tiltager den længste Dag saa hurtigt, at den en Grad nærmere Polen alerede er en Maaned lang og man deelte det kolde Zone t 6 Glimater. Et noiere Bikjendtskab med de forsjellige Lande har lært os, at Varme og Kulde ei biot er afhængig af den geographiste Bredde, men at mangeslags localaars Jager frembringe store afvigelfer fra den almindelige Regel, efter hvilken et Land, der ligger qvator nærmere fulde være mere varmt end et længere fratiggende. Vi forbinde med Ordet Clima et andet Begreb og forstaae derved det hvert Land egne Forhold af Veirligt med hensyn paa Barme, og Kulde, Tørhed og Fugtighed, Frugtbarhed og Aarstiders nes Afverlen. Saa forskjellig Climatets Beskaffenhed et, faa forskjellige ere og Aarfagerne hertil. I Almintelighed bliver vist nok den geographiste, Bredde Hovedomstændighe den, som man maa tage hensyn til ved Betragtning af et Bands Clima. Den høieste, Grad af Hede finder Sted under Linien, den største Kulde under polerne. De mellemtigende Stiber have forskjellige Grader af Temperatur efter deres Beliggenhed og Egnens Beskaffenhed. Selv under qvator er beden ei lige stor. Den virker frygteligt i Afrikas Sands ørkener, ifæt paa den vestlige Kyst, ligeledes i Arabien og Intien; ei nær saa stætt er den i det bjergige Sydamerika. Den høieste afrikanske Hede har man bestemt til 70° over o efter Reaumur. Om den stærkeste kuldegrad under Polen lader sig Intet bestemt sige, fordi intet menneske endnu er trængt frem til polen. Den anden Omstændighed, der bestemmer et Stets Elima, er Bandets hoere eller lavere Be liggenhed over havets Overflade. Ei heller maa man overs fee Jordbundens Beskaffenhed. Barmen tiltager med Jora dens Dyrkning. Saaledes har Sydkland et langt varmere Clima nu end for 1000 War siden formedelst Skovenes Oprydning, Moradfers og Gumpers Udførren &c. Uden Evivl Har og det øverste Lag eller den øverste Flade af et tand stor Indflydelse i Henseente til Barmen. Vindene, hvorfor et Land ec mere udsat end et andet forandrer ogsaa Climatet, Blæse i et land mange Nord og Østenvinde maa det under
