maatte han i 7 uger udholde en svær Beleiring, indtil endee lig de Franske og deres llierede med stort Tab saae sig nødte til at drage bort. Ei mindre lykkelig var han i andre Fægts ninger mod den langt overlegne Fiende, og bragte endelig Nabobens Sager paa Fote 1753, efterat have undsat Trits chinapoli. Samme Nar maatte han for sin Sundheds Skyld. vende tilbage til England. Han var allerede nogle ar i Forveien angreben af en Nervefeber, der udartede til et Stags Tungsind, som sien ofte plagede ham især i rolige Situationer. 1755 gik han igjen til Indien som Oberstlieus tenant og Gouvernør i Fortet David, og hjalp, fær han endnu havde tiltraadt sin poft. til at betvinge den frygtes lige Søerøver Angria i sit for uovervindeligt boldte Røvers rede Eheria. Paa denne Sid blev det engelske Factorie i Calcutta paa det grufomste plyndret af Naboben i Benga len. For at hævne dette udsendte Bombay nogle, Krigss ibe og Madras Oberst Clive med omtrent 1900 Mand til Mundingen af Ganges. Han forenede sig her med Endeel Flygtninger, Calcutta blev angreben til Lands og Søes og indtagen. Paa Efterretningen herom rykkete Naboben frem med 50,000 mand og et betydeligt Artillerie, hvormed han leirede sig i Nærheden af Calcutta. Glive begyndte i denne critiske Stilling underhandlinger, der dog vare uden Birk- ning. Nu blev intet tilbage for ham uden ved et natligt Overfald at trænge ind i Fiendens Hovedquarteer og bemæg: tige sig hans Skyts. Fiendens Narvaagenhed og en tyk Taage tilintetgjorde vel dette Foretagende, men Naboben blev dog tilbøielig til Fred. Man kom overeens om at Suraja Dowla skulde erstatte den steedte Skade og tilstaae Præsidentskabet den Met at befaæfte Calcutta og der har alle de Friheder, det forhen havde havt. Nu kom Efterre ningen om den mellem England og Frankerig udbrudte Kri til Ostindien. Clive ønskede at gjøre Brug af denne Leilig. hed til at fordrive Franskmændene fra Ganges. Han lod derfor spørge Naboben, om han maatte angribe Chandernas gor. Tilsyneladende villigede han deri, men underkøttede til- lige de Franse med penge, befalede sine 2nførere at dækfe Fæstningen med deres Tropper og forbød tilsidst Englænderne alle Fiendtligheder. Clive indtog-desuagtet Chandernagor. Dette Skridt var Signalet til en nye Krig mellem Naboben og Englænderne. Disse faae den Fare, som truede dem og som de kun troede at kunne afvende ved i For= staaelse med de misfornøiede Store at bevirke en fuldkom men Regjeringsforandring. De traadde i underhandlinger med Nabobens Svoger og første General Mir Jaffir, som de lovede Thronen mod fuldkommen Erstatning for, Calcuttas plyndring og desuden rigelig Belønning for deres Bistand. Suraja Dowla stod med sin har ved Plassey i Nærheden af
