Clodius (Chr. August), født 1738 i Annaberg i Sachsen. Ulerede i en alder af 10 ar viste han en afgjort Lyst til de Gamles Stubium. 1756 gik han til Leipzig for at studere Theologie, men en Sygdom nødte ham efter to Nars Ophold til at begive sig hjem. Han gjorde Bekjendtstab med Digteren Kleist, der tjente Kongen af Preussen som Major og udviklede Clodius's Talent til Digtekunsten. Han git berpa igjen til Leipzig og blev i en alder af 22 Nar overordentlig professor. 1764 blev han ordentlig Professor i Philosophien og udgav kort derpaa sine Forsøg over Literatur og Moral, Medon eller den Wises Hevn, Patrioten, et Forspil, samt adskillige Prologuer. Han giftede sig nu og oprettede en Pensionsanstalt i sit Huus. 1782 blev han Professor i Digtekunsten og begyndte 1784 paa et Maanedsskrift under Navn af Odeum, som en Fortsættelse af hans blandede Skrifter. Han døde kort dera paa den zote Novbr. 1784 i fit 47de Xar. Omendskjendt han ei kan regnes til de mere classiske tyoste Skribentere, var han dog en nyttig og behagelig Skribent, i hvis Værker man finder Smag, kølelse, og en levende Indbildningskraft; han var en evet Kjender af de Gamle, af hvis and han havde tilegnet sig meget.
Clotho, den af parcerne, som spinder Livstraaben; see Parcer.
Clotilde de Vallon Chalys (Marguerite Eleo. nore), en mærkværdig Digterinde fra det 15de Aarhundred, hvis til os komne Digte først bleve udgivne 1803, blev født 1405 i en Skov ved Ballon, et herligt Slot paa den en veb et venstre Bred af Ardeche. Hendes Forældre vare Alfons Ferdinand von Ballon og den skjønne Pulcherie af Fay Collan. I fit 11te War oversatte hun alerede en Ode af Petrarca paa Vers. Flere lykkelige Omstændigheder, fornemmelig Bekjendte ftab med adskillige aandrige Digterinder fra hendes Tid dannede og udviklede hendes digterske Anlæg. Med dette Akademie af unge Digterinder forbandt sig og en mand af Kundskaber og Smag, Jean du Sault, der paatog sig en Aristarchs Fore retninger. Mar 1421 ægtede Clotilde Berenger de Surville, en ung, 22aarig Ridder, der dog fort efter Brylluppet faae fig nødt til at forlade hende for at følge Dauphinen Carl (7de) til Puy en Belay. Ved denne Skilsmisse digtede hun den herlige Heroide, som ftaaer i Spidsen af hendes Digtsamling. Efter 7 Nars gtestab mistede hun sin Gemal for Orleans, hvor han under Beleiringen døde heltedøden paa Balpladsen. Clotilde. nedbøiet af dette haarde Slag og tillige ved flere af hendes Veninders Død skrev færre nye Digte, men bestief. tigede sig med at file paa de gamle og tillige med unge Digterins
