bere Dannelfe. Blandt disse nævnes Sophie de Lyonna og Juliette de Vivarez. Men, da og disse, bevægede af en ulyk= kelig Lidenskab, forlode Clotilde for at begive sig i Klofter, vilde hun selv ukjendt af sine Samtidige, have henlevet sin Tid i streng Eensomhed, hvis ei et Tilfælde havde gjort hende bekjendt med, Margaretha af Skotland, Dauphinen Ludvigs Gemalinde. Til hendes Celebritet bidrog ogsaa et Digt, hun forfærdigede til Roes for den burgundiske Hertug Philip den gode. Margrete sendte hende en Krone af kunstige Laurbær med Sølvblade og omflættet af tolv gylene Blomster; men de ivrige Indbydelser, at vise sig ved Hoffet, modtog Digters inden ikke. Hun havde den Glæde at fee fin Son gift og befang 1495 Carl den 8des Triumpher. Hendes Dødsaar er ubekjendt. Hendes Digte, der i mhed og ynde overgaae Alt hvad der er udflydt af en qvindelig pen, syntes at være tabte, da Een af hendes Descendenter, Joseph Etienne Surville, som var født 1755. ved at gjennemsøge sin Fas milies Archiv, fandt Clotildes aandskrift 1782, studerede Sproget deri og fandt sin Meie rigeligt belønnet. Han blev 1791 nødt til at udvandre, kom tilbage 1795, vandrede igjen ud og, da han anden Gang vovede sig til Frankerig blev han fubt 1798. Han havde ved sin første udvandring ladet Glo= tildes Originalmanuskript blive tilbage og det blev tilligemed flere papirer et Mov for Jlden. Affrifterne af adskillige Stykker kom ved hans Enke i Udgiveren, Hr. Vanderbourgs, Hænder. Omendsfondt Hr. Surville har tilladt sig Endeel Forandringer ved adskillige Steder, kan man dog ei tvivle om diffe Digtes Wgthed.
Clubb, et sluttet Selskab, som til visse Tider kommer sammen paa et bestemt Sted, deels for at underholde og for nøie sig, deels for at opnaae en anden Hensigt, som for at raadslaae om Statsfager, fremme Kunster og Bidenskaber. England er de politiske Clubbers Fædreneland; herfra kom de under Revolutionen til Frankerig og endelig og til Tyt- land, hvor de dog ved en Nigslov 1793 bleve paa det Strangeste forbudne. De engelske Clubber gjorde sig i det mindste fors dum til pligt at vaage over Statens Constitution, og fores bygge at Regjeringen Intet foretog mod den engang bestemte Statsconstitution. I Frankerig derimod stiftedes Clubberne paa en Tid, da en nye Constitution forft fulde udkastes, og, da Kuldkastelsen af den herskende Forfatning var bleven til Yndlingsidee. Elubberne i Frankerig bleve erkjendte for cons ftitutionsmæssige, hvorved de deri fattede Beslutninger fik en høist skadelig Publicitet, hvilken først Constitutionen af 1795 arbeidede imod. Jacobinerclubben, som var stiftet af Fris hedens ægte Benner, blev siden i sin Udartelse, hoist mærkvær- dig i den franske Revolution.
