manderede han i Galtizien, bettirebe og erobrede famme Nar Fæstningen Choczim, tilfægtede sig 1789 i forening med Suwarow ført en Seier over Tyrkerne ved Foffani og tort derpaa den store Srier ved Martiniftie over Storvefiren og den tyrkiske hovedarmee, hvorpaa han besatte Bukarest og den største Deel af Wallatiet. Mar 1793 fik han Comman doen ved Armeen i Nederlandene mod de Franfe, flog dem ved Altenhoven, drev dem ud af Nachen, Lüttich og flere Stæder, seirede ved Neerwinden og gjorde sig i en maaned tit Herre af Nederlandene. Herpaa rykkede han ind i Frankerig selv, tilfægtede sig nye Fordele og erobrede Fæstningerne Condé, Valenciennes og Quesnoy. Feldttoget 1794 begyndte ogfaa lykkeligt for ham. Han indtog Fæstningen Landrecies og hans Forpofter gik alerede til Guise. De Franske havde imidlertid gjort uhyre Unstrængelser og trængte fra alle Sider frem med frygtelige Stridskræfter. Hertugen af York havde i utide skildt sig fra Østerrigerne med de engelske Tropper for at gjøre Erobringer ved Søen og blev slagen ved Duns Kirchen. Samme Stjebne havde Prindsen af Coburg ved Maubeuge. Da ogsaa den tappre Clairfait efter blodige gientagne Træfninger ved Tournay var trængt tilbage, maatte Prindsen opgive fine Erobringer i Frankerig og trække fig til Nederlandene. Her tabte han Slaget ved Fleurus og med det Frugterne af alle fine forrige Seire. Derpaa neda lagde han Commandoen og privatiserer siden i Coburg.
Cocagna, en af Regjeringen i Neapel Engang aarlig foranstaltet Feft, ved hvilken alleslags Spisevarer forefattes Folket. Mats de Cocagne, med Sabe bestrøgne Master, der til Folkets Forlystelse beftiges af hvem der har lyst. Den, som naaer Toppen, vinder en Priis.
Cocceji (Henrik), en beremt Retslærd var født 1644 i Bremen, studerede 1667 i Leyden og 1670 i England, hvor han promoverede, blev 1672 Professor i Retslæren i Heidelberg og 1688 i utrecht. 1690 blev han Ordinarius ved det juris dise Facultet i Frankfurt an der Oder, men begav sig 1702 for den oranite Successions Styld til Haag og blev for fine betydelige Tjenester 1713 beæret med Titel af Rigebaron og døde 1719. Som Retslærd var han mange europæiske Hoffers Oratet, og hans Lærebygning i den tydske Statsret (juris publici prudentia) var næsten den almindelige akabes miste Lærebog i denne Videnskab. Hans Flid var overordents lig: han sov faa Timer og afholdt sig adskillige ar fra at spise til middag, for at anvende mere Tid paa Studeringer. Han var blid, eftergivende, retsaffen og uegennyttig. Hans talrige Defputationer ere trykt under Titel af Exercitationes curiosa og Dissertationes varii argumenti i 4 Quartbind
