og hans Consilia og Deductiones i 2 Foliobind. Hans aldste Sen, Samuel, Friherre af Cocceji, gjorde sig ei mindre berømt. Han var født 1679 i Heidelberg, blev 1702 ordentlig Professor i Frankfurt an der Ober, kom 1704 fom Regjeringsraad til Halberstadt og blev 1710 Director for Megjeringen der. Næste ar fendtes han til Wehlar til Rigskammerretsvisitation, og udnævntes tillige til Geheimes Justits og Overappellationsraad i Berlin. 1714 fendte Kongen ham til Wien og 1723 blev han Kammerretspræfie dent, 1727 Stats: og Krigsminister, 1730 Chef for alle geistlige Sager og Gurater for alle kongelige Universiteter, 1731 Ovorappellationsrets Præsident, 1738 Chef for Juftits. væsenet i alle preusiske lande og 1746 Storkantsler. Han' bobe 1755. Han var en grundig Lærd og en ypperlig Embedsmand, der har store Fortjenester af Retss pleien i de preussiske Stater. Hans Codex Fridericiamus, fom han udgav 1750, er et uforgjengeligt minde om hans Fortjenester. Blandt hans øvrige Skrifter, der meest angaae den borgerlige Net, Natur og Statsretten, er hans jus civile controversum meest bekjendt. Den sidste af denne berømte Slagt var Carl Ludvig, Friherre af Cocceji, der døde 1808 som præsident i Overamtsregjerins gen &c. i Gros Glogau i Nedre Schlesien i sin Alders 85de eg fit Embedsførelfes 55de Han havde 1802 erholdt den røde rns Orden.
Cochinchina (Cotschintschina), det er Beftchina (af Indbyggerne faldet Annam) ligger i Bagindien, Øst for Cambodscha og er et fmalt Kystland, der strækker sig fra den IIte til den 17de Grad N. Br. Paa Bestfien har det betydelige Bjerge, der indeholde Guld. Af alle Indiens Lande frembringer det det bedste Sukker. Indbyggerne ere mørkere af Farve end Chineferne, men dem forresten temmeligt lige i Dannelse og Kladedragt. Regjeringen er fuldkommen defpotiff. I de ældste Tider var Landet Chineserne underdanigt. Efter et Oprør underkastede de sig det paa nye 50 Nar efter Chr. og beholdt det til 263, da Kulien, en Landmand unddrog det Chinas Overherredømme og rev Kroe nen til sig. Hans Sonnesen Fany antog en Slave uen un der Navnet Fanven i Sens Sted; men denne vemægtigebe fig Thronen og stiftede Dynastiet Fan. Han rykkede med en Ser ind i Zunkin og erobrede sin Fædrenestad Kuangnan (347). Haus Efterkommere, der betalte Skat til China, regjerede indtil 653. Koblai Khan angreb Cochinchina, men fandt heftig Motstand og dede fer han var istand til at tvinge Bandet. De følgende Regentere betalte Skat til China. I en Krig med Zunfin vandt Kongen i dette Rige en afgjørende Seier 1471 og bemægtigede sig Landet. Hundrede Aar efter