St. Domingo fik nyt liv ved deres Forening med Kronen; de bleve befolkede, dyrkede og begyndte at blomstre. Der anlagdes nye Colonier paa Cayenne og Magdagascar. Til at beskytte saa langt bortliggende Colonier og tillige Hans delen, udfordredes en betydelig Soemagt. Colbert arbeidede ogfaa herpaa. Da han traadde i Marineministeriet, bestod Floaden af nogle faa gamle Skibe, som Mazarin havbe las det raadne i Havnene. Colbert kjøbte i førstningen Skibe i fremmede Lande, men snart lod han dem bygge i Frankerig felv. Savnen bed Rochefort fremkom; fire ftore Svatsenaler byggedes, i Brest, Toulon, Dünkirchen og Havre. Man op= rettede Navigationsskoler og bragte Orden i alle Grene af Marinevæsenet. 1662 havde Frankrig 60 Liniesibe og 40 Fregatter, 1681 havde det 198 Krigsfibe og 166,000 Mand til sammes Tjeneste. Paa Golberts Raad forbedrede Luds vig 14de den borgerlige og criminelle Lovgivning, Kuns fter og Videnskaber understøttedes og belønnedes. Under hans Auspicier og i hans uus lagdes Grunden til Ind- rifternes Akademie 1663. Tre Uar efter stiftede han Vis denskabernes Akademie og 1671 Bygningsakademiet. Malers akademiet fit en nye Indretning. Han forøgede det konge- lige Bibliothek, forstørrede den botaniste have, opførte et Ob. fervatorium, hvorved han ansatte Huygens og Cassini og sendte Naturforskere til Gayenne for der at giste Jagttagelser. Han forskjønnede Paris meget, og alle udmærkede Lærde, faavel i Frankerig som det øvrige Europa fandt en Beskytter i ham. Desuagtet har man gjort denne store Minister mange Bebreidelser. Den vigtigste er at han sørgede for Handel og Manufacturer paa Ugerdyrkningens Bekostning. Han lagde desuden Industrien i Lænkter ved en Mængde smaalige Forordninger, han gav for alle Grene af Bestyrelsens Man har sagt, at han udmærkede sin Indtrædelse i Ministeriet med en Bankerot og hvert af de følgende War med Paalæg, Laan og overordentlige Forholdsregler. Men Colbert maae bedømmes med hensyn til Omstændighederne, hvorunder han handlede. Han havde ei den Indflydelse paa sin gyrftes Foretagender og Beslutninger som Sully hapde han var tvungen til at tage Forholdsregler, som han misbilligede. Han sagde til Præsidenten, da han drev paa et Laan: "De aabner der et Saar, som vore Børnebørn ei ville see lagt. Saasnart Freden tillod ham at aande friere, vendte han tils bage til fine gamle Grundsætninger, og Enden paa hans Ad- ministration var den meeft glimrende Epoche i Ludvig 14des Regjering. Colbert var ærgjærrig, men retoffen, og nød ingen rolig Lykke, da han bestandig maatte fjæmpe mod In- triguer og Misundelse. Han døde 1683, svækket ved sin rast- løse Virksomhed. Folket i paris, fom hadede ham for de Paalæg, han havde gjort, forstyrrede zigprocessionen og
