dige Stilling Frev han fine første Værker, hvis Antal efter Suidas var temmelig betydelig. Foruden nogle Fragmenter have vi fun af ham 72 Epigrammer og 6 Hymner tilbage. Hans Digt over Bernices Haar har vedligeholdt sig i Catulls Latinske Oversættelse. Hans Digte have hans Tidsalders Stempel, da man søgte at erstatte Mangel paa Genealitet med pralende Polyhistorie Man finder sogt Kunst istedet for ædel, simpel Storhed. Forgjeves søger man i hans Hymner hiin heitidelige Andagts Zone, hiin dybe Følelse af Gudernes Heihed; i dets Sted finder man en fale Pathos og en Søgen efter det Sjeldre og Lærde. Hans Elegier ere tabte; de nævnes af de Gamle med megen Noes og tjente Properts til Monstre.
Callot (Jacques), født 1594 i Nancy og dod der 1635, har erhvervet sig en hæderfuld Plads blandt de franske Kunstnere. Af Naturen begavet med en levende Tilboielig= hed for de tegnede Kunster, overvandt han enhver hindring, der kom hans Talent i Veien. Da hans Forældre gave ham en anden Bestemmelse, flygtede han i fit 12te War til Íta Lien, lærte at tegne i Nom under Jul. Parigi, lærte Kob- beritif af Philip Thomassin og var siden i Florents en Discipel af Canta Gallina og i Nancy af Claude Henriet. Han overgav sig gandske til fin Lyft for Robberstikkerkunsten. et Lidsrum af 20 Mar opfandt og forfærdigede han 1600 Stykker, hvorover man finder en sortegnelse i Cabinet de Sin- gularitez d'Architecture, Peinture &c. (Tome 2 p. 376 392. Et stort antal af dem anfees af Kiendere for Mesters stykker, dog mere med hensyn til udførelse end udkast, ined mere Hensyn til fremstilling af det Enkelte end det hele. Fortrinlig Roes har han erhvervet fig for Tegning af smaae Figurer, som han og i Mængde har anbragt paa alle fine Stykker. De fleste af hans Stykker, naar man fraregner de hellige miner, ere Forestillinger af Slag, Beleiringer, fest lige Optrin. Blandt disse roses hans misères et malheurs de la guerre paa 18 Blade som det Fortrinligfte. Han havde en særdeles Eilbeielighed til det Comise, som han anvender overalt, selv ved Fremstillingen af hellige Gjene stande. Han var den første, der ved gningen betjente fig af Skedevand og en Fernis. Ikke blot som Kunstner, ogsaa som Menneske er han meget intereffant, og Ingen vil fors tryde at læse hans Biographie hos Gerfaint eller af Husson. Da de Franske 1631 havde erobret Nancy, forlangte enten Kongen selv eller den mægtige Richelieu af ham, at han skulde gravere denne Stads Erobring, som han for havde graveret Rochelles. Men Callot erklærede at han før vilde afhugge sin Tommelfinger, for han ved fit Talent fulde fors evige fin Cyrkes og fit Fædrenelands Fornedrelse.
