paastod i en Vennekreds, at han troede inden 6 uger at kunne strive et Sorgespil. Han havde i Forveien fattet Ideen til Regulus, og arbeidede paa dette Stykke; hiint Beddemaal var Anledning til at han fuldførte det. Efter betydelige mellem. rum fulgte nu Coriolan, polyrena, Balboa, Bianca della Porta, Maon, Horatierne og Curiatierne m. m. Et udvalg af hans Digte udkom efter hans Døb i det ftraußiste Officin i Wien. Fragmenterne af et Heltedigt, Rudolph af Habsburg, vise hvad han kunde adrettet i dette Fag, hvis han havde levet længere. Han viser overalt som Digter en Wand, der var næret af de Gama les Studium, megen og smagfuld Læsning, Reenhed i Bersis ficationen, Yade og Værdighed i alle hans Digte, et høit Sving i alle hans Oder, fortrinlig Kjendskab til Skueplads fen, Simpelhed i sine Tragoediers Plan, Sandhed og Kraft i Characteristik og Diktion.
Collin Harleville (Jean François), Medlem af Institutet, født 1755 i Maintenon, ei langt fra Chartres, Har beriget den franske Skueplads med adskillige Characteer. stykker, fom have erholdt største Bifald. Disse Lyftspil ere L'inconstant, L'Optimiste, Les châteaux en Espagne, Le vieux Célibataire, Monsieur de Crac dans son petit Castel, les Artistes. Ved Collins Stykker kan man almindeligt badle, at de ere for lidet comiste og at hans comiste Characs terer mangle Physiognomie. Foruden ovenanførte skrev han endnu adskillige Lyftspil og et allegorise Digt i to Sange Melpomene et Thalie og flere versificerte Stykker, som han deels forelæfte i Institutet, deels indrykkede i adskillige Tits. srifter. Man finder i hans Værker Natur og Lethed, og et Anstrøg af en mild, sentimental Philosophie, der næsten stedse antager en elegist Characteer. Collin døde i Paris 1806. Hans samtlige Værker ere udkomne i 4 Bind.
Collision, kaldes i Moral og Naturret en Strib mellem Handlinger, hvorved den ene gandske eller tildeels fors hindres ved den anden. Love kunne komme i Collifion med Love, pligter med pligter og pligter med Rettigheder. Da ikke begge kunne fagttages under slige Omstændigheder, maa en undtagelse tilstaaes. Regelen herved er: den høiere Lov maa gaae foran den lavere, ben oprindelige for ben afledede, den væsentlige for den tilfældige. Ved Collision i Pligterne maa den tilfældige og hypotheti: nødvendige vige for den ubetvinget nødvendige, den objective for den subjective, den mindre fer den større. I Henseende til Mettigheder gaaer den Enes positive Ret for den andens negative, den ældre for den nyere; er Begges Net lige, maa Engver give noget efter.
