sluttebe at understatte ham. Han erholdt nu 3 smaae Sti be, bemandede med 120 Mand, dog maatte han selv bidrage noget til udrustningen. han tildeelte ham en Storabmis vals Bærdighed og udnævnte ham til Statholder i de gande, ber kunde opdages, og denne sidste Værdighed fulde være ar velig i hans Familie. Dette bestemtes i et hoitideligt Fors drag saavelsom og hans Andeel i de Fordele, Toget meds førte. Han besteeg nu det største af fine tre Sfibe, som han kaldte Maria og affeilede fra Palos i Andalusien den zdie Aug. 1492. Efterat have forsynet sig med frist Band paa de canariste Der, styrede han mod Sydvest i det uhyre, hidtil ubefarne atlantiske hav. I Begyndelsen vare alle ved godt Mod; men, da man var feilet 21 Dage samme Cours uten at fee andet end himmel og Band begyndte Modløshed og utilfredshed at indsnige sig blandt Mandskabet, som snart udbrød i en tydelig Murren. Skibsfolkene troede man gik den visse undergang imøde; de sagde man burde tvinge Anføreren med Magt til at vende tilbage, ja de meest Forvoone raadede endog at taste ham over Bord. Mebens Columbus behøvede al fin 2andsnærværelse for at opmuntre de Modløse og holde Oprørerne i franker, viste sig Phoenomener, der endog satte ham i Forbauselfe. Magnetnaalen afveeg pludses lig en heel Grab fra Nordpolen og syntes at vakle usikker; derpaa faae man havet ligesom bevoret med Græs, hvoraf man frygtede for Banker og skjulte Klipper. Derimod viste sig og som Forbud for et nærliggende Land, Starer af Fugle, efter hvis Flugt Columbus rettede sit Løb. Man fortsatte Reisen endnu nogle Dage, men endelig blev util fredsheden, faa almindelig, at Columbus maatte love at vende tilbage, hvis man ei inden tre Dage faae Land. Fast overbevist om at man ei kunde være langt fra Land, lovede han den en Belønning, som først saae bet. Efterat Golumbo Selv den 11te Oct. om aftenen havde viist nogle Fortrolige det af ham feete Land, led fra Mastkurven af det foranfeis lende Skib ved Midnatstid det bekræftende udraab: Land! Land! Guanahani heed den De, som lage foran dem og som Columbus fort derpaa betraadde med en Fane i den ene Haand og et blottet Sværd i den anden. De forbausede Indbyggere forfamlede sig omkring ham, og hans Soldater tastede sig for hans Fødder, takkede Gud for deres Redning og hilsede Columbus som deres Admiral og Bicekonge. Columbus plantede sin Fane, tog Landet i Besiddelse i Kons gen, fin Herres Navn, og kaldte det til Erindring om sine udstandne Farer St. Salvador. Paa Indbyggernes Efters retning at der mod Syd laae et rigt Guldland, rettede Cos lumbus sit Leb derhen, opdagede Cuba og Hispaniola, men besluttede, da eet af hans Skibe var strandet og det andet wildt fra ham, at vende tilbage til Spanien, for at bringe
