20de Marts 1495 med 225 Spanier og 30 Indfødte under Seil til Europa, hvor hans Nærværelse og de medbragte Skatte gjendreve hans Fienders Klager. Desuagtet vidste disse et heelt Nar at hindre Ufsendelsen af Rødvendigheder for Colonien, saa Columbus først den 4de Juli 1498 kunde tiltræde fin tredie Reise med sex Skibe. Man havde temt Fængslerne for at kunne bemande disse Skibe, en Forholdsregel, Columbus selv ubetænksomt havde forestaaet og som af hans Fiender var udført med Begjerlighed. Tre af sine Stibe sendte han den kortaste Wei til Hispaniola, men med de tre øvrige git han i vestlig Retning paa nye Opdagelser. San fandt adskillige er, blandt andre Trinidad, og naaede paa denne Meile Amerikas faste Land. Han undersøgte især Kysten af Paria og Cumana, og vendte, efterat have overbeviist sig om at det var fast Land, tilbage til Hispaniola, hvor han ankom den zote Auguft. Her var Colonien Ifas bella, ifølge hans Ordre flyttet til en nye opbygt Stad, som han gav Navnet St. Domingo. Men han fandt denne Colonie i en flig Gjæring at han nødsagedes til Forholdsregler, som hans hjerte ei kunde billige. Efterat han havde gjenoprettet Roligheden, i det mindste tilsyneladende, fordeelte han Landeiendommene og Indbyggerne, som gandske kom i deres ofte ubillige Beherskeres Bold. Dette er den egentlige Kilde til det i Vestindien herfstente Slaverie, som siden overførtes paa Negerne. Imidlertid vare Columbus's Fiender ei ledige og bestormede Spaniens Beherskere med Fore ftillinger om misbrugen af Columbus's Magt; de yttrede tillige at han tragtede efter at giøre fig uafhængig. Ifabella gav endelig efter for fin Gemat og Francesco Bovas dilla blev sendt med stor Fuldmagt til Hispaniola, for at kræve Vicekongen til Regnskab. Han var ei saafnart ankoms men, før han lod Columbus kalde til sig og strax, uden videre undersøgelse lægge i Lænker. Samme Skjebne havde ogsaa hans Brødre. De bleve alle tre med en Protocoll over hans meest forbitrède Fienders udfagn, sendte til Spas nien. Denne dybe Haan taalte han med rolig Værdighed, og fred, saasnart han den 28de Novbr. 1500 var indløben i Cadix et Brev til Kongen og Dronningen, hvori han meldte dem sin Ankomst og de krænkelser, han havde maattet taale. Et naadigt Svar kaldte ham til Soffet, hvor Monarkerne modtoge ham med den sædvanlige udmærkelse. Han forsvarede sig i en ligefrem Tale, blev friefunden for al Ante og igjen indfat i sine Værdigheder. Ferdinand villis gede endog i Bovadillas ftrap besluttede Afsættelse, som Kulde være det første Stridt til den Admiralen lovede Fyldeftgjørelse. Tiden forandrede imidlertid snart dette Sins delaug. Man talede om nye og store Rustninger, og sendte, da de fordrede Tid, Nicolas de Ovando y tares som State
