nier. Christoffer Columbus havde opdaget de vestindiste Øer 1492 og anlagde først en Colonie paa St. Domingo, der blev af Vigtighed for Spanien formedtist Guldgruberne & Cibaobjerget. De forsøgte derpaa at sætte sig fast paa Cuba, Portorico og Jamaica saavelsom paa det faste Land. Lykkelige Eventyrer grundede Spaniens herredømme paa det faste Land. Fernando Cortes erobrede det mægtige Rige Mexico i Nordamerika (1519 — 1521), og Frants Pizarro med hans Vaabenbrødre, Peru, Quito og Chili (1529 — 1535). Ogsaa Terra firma og Nye-Granaba faldt i Spaniernes Hænder, De Landes Beskaffenlige, som Spanierne betraadte som Erobrere, bestemte snart deres Coloniers Characteer, vilken og siden i Hovedsagen verblev. De leverede ei lige kostbare Produkter som Ostindien, efter hvilke man heller ikke søgte derimod fandt man Guld og Sølv. Ligesom altsaa Portugisernes Colonier i Indien, fra Begyndelsen vare Handelscolonier, blev de spanske Bjergverkscolonier; først siden antoge de tildels en forskjellig Characteer. For at vedligeholde deres udbredte Herredømme i det Indre af Landet, tildeels over Jægernationer, søgte Spanierne yed Missionærer, at bringe dem til Christendommen og til faste. Boliger Coloniernes Grundforfatning blev alerede bestemt under Keiser Carl den 5te 1632. J Europa flod Ngadet af Indignos merita Bices konger og Generalcapitajner, i Spidsen af forvaltningen. Der vare i Førstningen to siden fire, Vicekonger og 8 uafhængige Generalcapitainer. Der opkom Stæder, deels for Handelens Skyld, eller som militare Poster, først ved kysterne og siden i det Indre, hvor, der, fandtes Bjergværker; saaledes opstode Bera Cruz, Cumana, Porto bello, Carthagena, Balencia, Carracas, ved Kysten af det stille Hav Acapulco, Panama, fiden Lima, Conception og Buenos-Ayres. Moderlandets firkelige Indretning, overførtes til Colonierne, kun med den Fordkiel at Kirken her blev i langt større uafhængighed af kongen. Hand len med Colonierne holdtes under en saa streng Opsigt som muligt. Den var indskrænket til en eneste Havn i Spanien, herfra aarlig udløbe to Eskadrer, Galleonerne, omtrent 12 Ceilere gik til portobello og en laede af 15 store Skibe gik til Vera Cruz. Fra den Tid Spanien 1564 tog Philippinerne i Besiddelse, dreves fra 1572 en regelmæssig andel mellem Manilla og Acapulco ved nogle Sydfeegalleoner men Handelens store Indskrænkelser bevirkede, at disse er, font ifølge deres Beliggenhed kunde bringe Spanien store Fordele, nu kun foranledigede udgifter for Regjeringen; kun religiøst Hensyn bevirkede at man ei strax opgav dem. — En ulige større politisk Vigtighed, fik det europæiske Colonialvæsen ved Hollænderne og Englænderne. Det var først Hollæn- 2 a 2
