nier. Christoffer Columbus havde opdaget de vestindiste Der 1492 og anlagde først en Colonie paa St. Domingo, der blev af Bigtighed for Spanien formedtist Guldgruberne & Cibaobjerget. De forsøgte dorpaa at sætte fig fast paa Cuba, Portorico og Jamaica faavetfom paa det faste Band. Lykkes lige: Eventyrer grundede Spaniens herredømme paa det faste Land. Fernando Cortes erobrede det mægtige Rige Mexico Nordamerika (1519 1521), og Frants Pizarro med hans Baabenbrødre, Peru, Quito og Chili (1529 -1535). Dafaa Terra firma og Nye Granaba faldt i Spaniernes Hænder, De Landes Beskaffenlige, som Spanierne betraadte som Grobrere, bestemte snart deres. Coloniers Characteer, vilken og siden i hovedsagen verblev. De leverede ei lige foftbare Pugbutter som Ostindien, efter hvilke man heller ikke søgte derimod fandt man Guld og Selv. Ligesom altsaa Portugisernes Colonier i Indien, fra Begyndelsen vare Handelscolonier, bep te spanske Bjergperts colonier; ferst siden antoge de tildels en forskjellig Characteer. For at vedligeholde heres udbredte Herredømme i det Indre af condet, tildeels over Jægerna tioner, legte Spanierneyed Missionærer, at bringe dimit Christendommen 99 tit fafte. Boliger Colonietnes Grunds forfatning blev alerepe bestemt under Reiser Carl den ste 1632. J Europa flod Ngadet af Indignos merita Bices konger og Generalcapitojnar, piden af forvaltningen. Der vare i Førstningen to siden fire, icefonger og 8 uafhængige Generalcapitainer. Der optom Stader, deels for Handelens Styld, eller som militare pofter, først ved kysterne og siden i det Indre, huor, der, fandtes Bjergværker; saaledes opstohe Bera Cruz, Cumana, Porto bello, Carthagena, Balencia, Carracas, ved Kysten af det stille Hav Acapulco, Panama, fiden Lima, Conception og Buenos-Ayres. Moderlandets firkelige Indretning, over- førtes til Colonierne, fun me ben Forfiel at Ricken her blev i langt førre uafhængighed af kongen. Sond len nied Colonierne holdtes under en sea streng Opsigt som muligt. Den var indskrænket til en eneste savn i Spanien, herfra aarlig udløbe to Eskadrer, Galleonerne, omtrent 12 Ceilere gif til portobello og en laede af 15 store fibe gif til Vera Cruz. Fra den Tid Spanien 1564 tog Philippinerne t Besiddelse, dreves fra 1572 en regelmæssig andel mellem Manilla og Acapulco veb nogle Sydfeegalleoner men bans delens store Indskrænkelser bevirkede, at disse er, font ifølge deres Beliggenhed kunde bringe Spanien ftore Fordele, ni kun foranledigede udgifter for Regjeringen; Fun religios Hensyn bevirkede at man ei strax opgav dem. - En ulige større politisk Bigtighed, fif det europaille Colonialvæsen ved Hollænderne og Englænderne. Det var først bollænɛ 2 a 2
