bedsmænd. I Europa blev Bestyrelsen foreftaaet ved et Raad af 10 Bewindhebbers, der vare valgte af et større Raad af 60 Directorer. Kryderiehandelen, som Compage niet især holdt over, var en lang Zid en Guldmine for Hol land. Det hollandske Herredømme i Ostindien blomstrede længe. Det aftog først fildigt og lidt efter lidt. Feil ved Compagniets Indretning og Misbrug i Forvaltningen bidroge vei noget til dets Aftagen, men udvortes Karfager virkede dog magtigere. Her kommer tildeels Krigene mob de indfødte Fyrster i Betragtning, men endnu mere Concurs rensen med andre europæiske Magter, fornemmelig Englæns derne, ved hvilke Compagniet tabte den indbringende Mels lemhandel i Indien. Den Deel, Holland maatte tage i den nordamerikane Krig styrtede Compagniet. Dets Gjeld, som i Aaret 1780 fun beløb sig til 12 mill. Pund, var ders ved 1793 tegen til 107 Mill. Forgjeves forsøgte man store Reformer, Revolutionskrigen hindrede deres udførelse. Ved Slutningen af 1795 blev Compagniet ophævet og de fleste af Colonierne faldt i Englændernes hænder, sam nu bog have tils bagegivet de fleste, dog have de beholdt Cap. Den hurs tige Lykke, det ostindiske Compagnie gjorde, bevægede ogsaa Hollænderne til at oprette et vestindisk Compagnie, som vel i arene fra 1630-1640 gjorde store Erobringer i Bras filien, men tabte disse igjen 1642 Af mere Varighed bleve deres Besiddelser paa de vestindiske Her St. Eustace, Saba, Curaffao og St. Martin 1632-1649), fornemmelig vigtige for Snighandelens Skyld; hertil kom 1667 den forhen af Portugiser og Englænder befatte Colonie Surinam; ogsaa Paramaribo, Effequebo og Berbice bleve i Hollændernes Wold. Tilligemed Hollænderne vare og Englænderne fremtraadbe fom Colonialfolk; men i Førstningen med langt mindre Fordeel. Først under Dronning Elisabeth begyndte Englænderne, som dog i flere Aarhundreder havde drevet Skibsfart, at befeile fjerne Have. Efter flere forgjeves Fors søg at finde en nordostlig eller nordvestlig Gjennemfart til Indien, vare Englænderne i Aaret 1591 feilebe forbi det gode Haabs Forbjerg til Indien, og alerede nogle War efter, den 31 Dechr. 1600, tildeelte Elisabeth et Compagnie udelukkende Privelegium paa Handelen paa hiin Side Cap og det magels lanske Stræde. Desuagtet var den ostindiske Handel en tids lang ubetydelig. Englænderne erholdt kun nogle smaae Facs torier paa det faste Land af Indien og paa Derne tillode Hollændernes Overmagt dem ei at komme frem. Den St. Helena, som Englænderne havde befat 1601, udgjorde næsten deres eneste faste Punkt i hine Egne. under Carl Istes Re gjering forværredes det engelstoftindiske Compagnies Fors fatning. Fra Kryderøerne bleve de fortrængte veb Rædselg scenen paa Umboina 1623 af hollænderne og foruden det 1620 -
