til Colonierne dannede man en Folkeret, der var bygget pan meget illiberale Grundfætninger. Saaledes søgte Spanier og Portugifer at afholde alle Fremmede fra Farten paa de Have, hvorved deres Golonier laae og anvendte endog voltfomme Mibler i bette Siemeed. Dog formaaede de ei at gjøre disse Grundsætninger gjeldende for lang Zid, især da Hollænderne og Englænderne erklærede sig imod dem. Men neppe vare disse ta Stationer komme i Besiddelse af Coloniehandelen, før de ans toge, vel ei be famme, men naften ligefaa illiberale Grund sætninger. Omendsfjendt den Grundfætning i Almindelighed var erkjendt, at de indiske Have ei udelukkende tilhørte een Magt, faa føgte dag de nyere Befldbere ei alene ved positive Fordrag at sikre sig udelukkende enkelte Dele, men og ve Woldsomheder midt i Freden at bortkyse deres Medbeilere fra hine Have. Almindelig var den Grundfætning antagena at enhver fremmed europæisk Nation var udelukket fra Hans delen med de Andres Colonier. Colonialhandelen deler sig i tre Bovedbele: Mellemhandelen mellem de forskjellige Lante i hine fjerne Egne, handelen med Europa og Colonierne og handelen med Colonialvarerne i Europa. Mellemban delen i Ostindien, som før Portugisernes Unkomst var i Uras bernes eller Maurernes Hænder, søgte Europæerne siden gane at tilrive sig; dog beholdt nogle andre Nationer, især Chinefer og Hinduer en betydelig Deel i samme. Ligefaa livet funde, bandelen med Colonialvarerne i Europa blive i en enkelt Nations Hænder, hvorved den Nation, fom havde Barerne fra ferfte Haand, naturligviis havde mange Fordele for den, som fulde kjøbe dem. Med undtagelse af Spanier og Portugifer, føgte alle de øvrige Nationer, der eiede Golo» nier, at drive Activbandel med disses Barer. Hver Nation drev Handelen paa fine Colonier faalænge der endnu ei fande tes nogen overmagtig Goeftat i Europa, det vil sige til Syvaarskrigen. Da blev den engelske Marine saa mægtig, at intet franse Skib vovede at vise sig paa Søen og drive Handel paa de franffe Colonier. Frankerig tog derfor en Forholdsregel, som siden blev fulgt af de øvrige mindre mægtige Golonialstater i deres Krige mod England, nemlig at erklære Handelen med deres Colonier frie for alle neutrale Stater. Poa denne Maade sikkrede de deele Golonierne den Tilførsel, de ei kunde undvære, deels reddede de og Endeel af Fordelen, da de Neutrale for Størstedeten drev Handelen fom Commissionærer. Da England imidlertid stedse har vægret sig ved at erkjende den Grundsætning, at frit Skib gjør frie Ladning, faa begyndte de Neutrale at kjøbe Varerne og bringe dem bort som deres Eiendom. Englænderne erklærebe dette Kjob fom ugyldigt, og have i de senere Tider havtmange Stridigheder med de øvrige Handelsnationer angaaende hiin Grundsætning. Det var ei not, at Colonierne bleve
