hindrede i at handel med Fremmede; man søgte og at holde dem i faa stor fhængighed som muligt, baade i merkantils og politist Hensigt. Man oprettede derfor Compagnier, som almindeligt udelukkende breve Hanbel mellem Moderlandet og Colonierne. Den nødvendige Folge af denne Handelsind strauteise, var Coloniernes mere langsomme Zilvart. Golos nierne fit fædvanlig Moderlandets Prebukter af en flettere Qualitet og til hølere priser end Tilfældet vilde været ved en frie Concurens; ligeledes fatte Compagnierne vilknarlige Priser paa Golonialvarerne. Compagnierne selv gik deg almint elig tilbage, da Betjenterne ved Misbrug og Bedra- gerter berigede sig selv og bragte Compagniets Finanser i Uorden. Foruden den Indstrænkelse, der foraarfagedes ved Compagnier, fandt endnu mange andre Sted; saaledes dreves handelen almindelig kun paa visse Havne med et bestemt Antal Skive og til bestemte Perioder. I de nyere tider har Colonialhandelen facet større Friheder og Compagniernes Privilegier ere modificerte faaledes, at de som ei ere Deels tagere i dem, dog kunne drive handel paa Colonierne. Og- faa ved Goloniernes Regjering fandt i Almindelighed den Grundsætning Sted, at holde dem i muligte Afhængighed; dog fandt i denne Henseende stor Forstiet Sted. Efter Hensigten og Indretningen kunne Colonierne indbetes i Agerdyrknings, Bjergværks, plantnings og Handelscolonier. De første findes fornemmelig i det nordlige Amerika: de Europæer, som nedsætte sig i stige Colonier, faae Grundbesiddelser og vende sjelden tilbage til Europa. Efterhaanden blive flige Colonier fremmede for Soderlandet og fremvere til en egen Nation. Derfor er og. som Erfaringen har lært, Besiddelsen af disse Colonier usikker. Næsten i samme Forhold staae det andet Slags eller Bjerg- værkscolonier. Saadanne ere ifær Spaniernes og Portugis fernes i Sydamerika. Disse blive ogfaa ofte tillige uger. dyrkningecolonier. De danne sig ligeledes efterhaanden til en Nation, men langsommere, da Bjergværkernes Urbeidere almindeligt ere Slaver; snareft er det Tilfældet, naar de tillige blive agerdyrkende. Det tredie Slags er Plantningss colonierne, hvis Bestemmelse er at able visse Produkter, som ere egne for et vist Jordftrsg. Af dette Slags ere Colonierne paa de veftindiske Der. En Nation banner sig ei lettelig her. Wel ere Europæerne Eiere af Plantagerne, men kun i ringe Antal og sjelden hjemme i Colonierne, da det usunde Clima og andre beqvemmeligheder bevæge dem til enten at lade deres Plantager bestyre ved en Forvalter og felv fortære Indkomsterne i Europa, eller de dog vende tilbage, efterat have samlet sig en betydelig Formue. Arbeidet udføres for det meste af Megerslaver, der udgjøre Fleertallet af Indbyg- gerne. Disse Colonier kunne mindst undvære Moderlandets
