Beskyttelse og understøttelse. I famme Forhold staae San delscolonierne, hvis hensigt er Handelen med Landets Naturprodukter eller Indbyggernes Kunstprodukter. De ere Lidt efter lidt fremvorede af enkelte Factorier og Stapelpladse. Europæerne, som herske i disse Colonier, ere sjelden Lands eiere, men Soldater, Embedsmænd og Kjøbmænd. Her banner sig heller ikke let nogen Nation, da de herværende Europaer blot eftertragte Nigdomme og almindelig ved Enden af deres Liv vende tilbage til Europa. Foruden disse fire Hovedelaffer kan man endnu ansee de Factorier, der ere an Lagde paa Afrikas Kyfter for Negerhandelens Skyld for en egen Glasses dog ere disse ved Slavehandelens Aftagelse blevne temmelig ubetydelige. Compagnierne gjorde store politiffe Corporationer, der regjerede Colonierne. Folgerne af en Regjering, der kun var bunden til de Mene nester, den beherskede ved den størst mulige Fordeel, den kunde drage af dem, maatte blive høist fordærvelige; Unders trykkelser, underslæb og Grusomheder vare uadskillelige fra den. De Misbrug, som fandt Sted have i de nyere Tider gjort det nødvendigt, at Moderlandets Regjering har taget Colonierne under en nøiere Opfigt og indskrænket Compags nierne til handelen. Anderledes er Silfældet i Agerdyrks nings, Biergværks- og plantningscolonierne: her behersker man ci blot undertrykte Folk, men for en stor Deel Europæer, som have nedfat sig her og som man nødes til at behandle med mere Skaansei. Sedvanlig paatog Moderlan dets Regjering sig selv Bestyrelsen af disse Colonier, men om de og besørgedes af Compagnier toge dog Colonisterne selv nogen Deel i den; i adfeillige hersker endog en næsten republikansk Forfatning. Den samtlige Folkemængde i alle Europæernes Colonier anstaaer man til 70 Mill. Saales des er det for nærværende Zid Besiddelsen af Colonierne, der bestemmer Besiddelsen af Berdenshandelen og denne har igjen ftor Indflydelse paa Cultur og Belstand. Bed Colos nichandelen ere Europæerne blevne bekjendte med nye Nøds vendigheder og Nydelser, deres Industrie er derved tiltaget, beres Synskreds er udvidet ved Bekjendtskab med hine fjerne Egne, og en viid Mark aabnet for europæift Cultur ogfaa paa hiin Side Oceanet. For Colonierne, især Amerikas Continentalcolonier er i vore Dage en nye vigtig Periode begyndt. Brasilien var indtil 1807 et Biland, fiten den Tid er det blevet et hovedland i det portugisiske Rige, hvis Regiering nu har fit Sæde i Brasilien. Saavel i det spanske Sydamerika som i Mexico er begyndt en Kamp for uaf. hængighed, som endnu vedvarer.
Colonialvarer, falder man de Produkter, der især faaes fra Colonierne i de andre Werdensdele, som Kryderie, oftina
