om Solen, hvoraf det er klart at nogle af dem ere feete flere Gange. Cometerne af 1456, 1531, 1607, 1682 og 1759 ere een og den samme, der gjennemløber sin Bane i 76 Xar ng vil igjen blipe fyntig 1835. Gode Kikkerter vise tit Cometer, man ei kon see med det blotte Sie. Disse himmellegemers physikalste Beskaffenhed er os endnu aldeles ubekjendt. Seet i Kikkerter, viser Cometens Hoved sig som en tyk Kjerne, der har en tanget Atmosphere omkring sig; Halen er altid lysende og saa iyud, at man fan see Firstjerner igjennem den. I ældre Tider holbt man dem for blotte Luftfyns først ved Tyche Brabe og Newton har man lært at kjende dem som faste Himmellegemer. Sandsynligt er det at Cometerne bestaae af en Materie, som opløses ved den nære Soles Indflydelse og forvandles til Dunster, som siden i længere Frastand fra Solen igjen falde ned. Den nyere Theorie over disse him. mellegemer har givet Anledning til den Frygt, at en Ges met Engang funde komme Jorden for nær og forstyrre dens Lob; men Sejour har beregnet, at Cometen fra 1770 var Jorden nær paa en afstand af 375,000 Mile uden at frem- bringe nogen mærkelig Forandring ved den.
Comines (Philip de la Clite de), var født i Flane dern, hvor hans Familie havde etet Herskabet Comines og tilbragte sin ungdom ved den burgundiske Hertug Carl den driftiges of, hvilket han siden forlod og gik i Tjeneste hes Ludvig den 11te. Grunden hertil har han selv aldrig angivet, men man kan vel uden Betænkning antage at Kongens Lefter og Tilbud har bevæget Comines, til denne Forandring. Jacques Marchand fortæller i sin Beskrivelse over Flandern efter en anfeet hands Widnesbyrd, at Comines havde levet meget fortroligt med den unge Breve af Charolois, at Gres ven, som yndede ham, tog ham med til alle sine Forlystelser, og at Comines Engang da de fom tilbage fra et Jagtpartie, satte sig træt ned og drev Fortroligheden eller Mangelen paa 2gteile faa vidt, at han sagde til sin unge Herre: "Carl, traf mig Støvlerne af!" Prindsen trak dem virkelig leende af, men tog den ene Støvle og slog ham temmelig haardt i Hovedet. Herved blev Comines en Spot for det hele bura gundiske Hof og greb den første Leilighed til at forlade det. Af sin nye Herre blev Comines udnævnt til Kammerherre og Senechal af Poitiers og erhvervede sig hans heieste Fortro- lighed ved de Tjenester, han gjorde ham i Krigen og ved forst jellige underhandlinger. Ligefaa fortjent gjorde han sig af Ludvigs Efterfølger, Carl 8de, som han ledsagede ved Reas pels Erobring, men han blev ei altid i yndeft. Man be fyldte ham for at have begunstiget Bertugen af Orleans, siden Ludvig 12te og forraadet ham hoffets hemmeligheder, ligesom han forhen sagde, man havde forraadet Hertugen af
