Folketribun, af diter og Decemvirer eller og, hvorvel kun sjelden og i overordentlige Silfælde af Pontifex maximus. Hovedgjenstandene, som bleve afgjorde paa Gomitierne, vare de høie Øvrighetsembeders Besettelse, Antagelsen eller Forka- stelsen af nye Love, Ophævelse af de gamle, Krig og Fred og Statsforbrydelser. Til Balget af te hoie Svrigheds- personer forfamtędes Comitierne almindelig paa Maremars ken; i andre Tilfælde holdtes de snart paa Forum, snart paa Capitolium, men fornemmelig i det egentlige saakaldte Comitium. De maatte kun holdes paa visse Dage, og disse kaldtes Comitialdage; der vare aarlig 184 saadanne. Viste der sig ugunstige forbarslet, bleve de opfatte. Før Solens Opgang og efter dens Medgang maatte Intet fore= tages paa Comitierne. Under Reiserne heldtes vel Comi tierne for et Skins Skyld, men de styrede dem som de vilde. Efter det romerske Folfs Inddeling i Genturier, Curier og Tribus fjelnede man imellem Comitia centuriata, curi- ata og tributa; men efter de Obrighedspersoner, som skulde vælges vare der comitia consularia, prætoria, ædilitia, censoria, pontificia, proconsularia, proprætoria og tri- bunitia. De vigtigste vare comitia centuriata) i hvilke Folket stemte efter 193 Centurier. Detleve derfor ogsaa kaidede majora. 17 Dage i Forveien (per trinundinum) blev Fols tet sammenkaldet til dem ved et Edict. Paa Dagen selv begav den derved præsiderende Magistrat tilligemed en Augur sig uden for Staden, hvor de i et Telt iagttoge Uu spicierne, fun naar Kuguren erklærede Auspicierne for ufor- Eastelige, maatte Comitierne holdes, ellers opfattes de til en anden Dag. Cofnitierne bleve opfatte, naat nogen under dem blev overfalden af Epilepsie (som derfor og kaldtes morbus comitialis) naar en Folketribun udfagde sit veto og af mange andre Grunde. Naar Intet hindrede Comiti= erne, fom Folket den bestemte Dag sammen paa Campus Martius. Den præfiderende Magiftrat sad paa sin curuliffe Stol og aabnede Forfamlingen ved en Bøn, som Auguren forefagde ham. Detpaa bekjendtgjordes Gjenstanden, der sfulde afhandles, for Folket, som nu deelte sig i sine Tribus og Centurier. I ældre Tider opkaldtes først Equites, ders næst Centurierne af første Glasse 2c. til Stemmegivning, siden kastedes Lod derom; den Centuries Mening, som først stemte fulgte almindeligt de øvrige. I Begyndelsen gav hver Centurie fit votum mundtligt, siden paa smaae Tavler. Hvad Fleerhes ben i hver Centurie besluttede, blev af Herolden ubraabt som denne Centuries Botum. I Sydsland kaldtes Rigsda gene Gomitter og hvad dertil havde hensyn comitialt.
Comma (,) kalder man en af de mindste Afdelings- tegn (Interpunctionstegn) i Stilen. Det sættes for at tila
