rif Jofeph, Hertug af Bourbon, født den 13de Apr. 1756, var før Revolutionen Overhofmester for det kongelig franske Huus og Gouverner i Champagne og Brie; fra Sept. 1797 var han i russis Krigstjeneste og anfører for et Grenadeerregiment ved det conbeisle Corps. Han levede tilligemed sin Fader i England til 1814 og nød en Pension af 80,000 £iv. Dennes Son, født den 2den Aug. 1772, forlod ligeledes Frankerig ved Revolutionens Begyndelse, tjente ved det condeiste (Corps og fit en pension fra Enga land of 60,000 Livr. I Aarene 1802 og 1803 opholdt han sig i Ettenheim, blev imod Folkeretten bortført 1804 af franske Tropper, stillet for en Krigsret og skudt ved Vincennes den 22de Marts 1804.
Condillac(Etienne Bounot be), Medlem af cas demie françoise, Abbed af Mureaux, fordum Lærer hos In- fanten Don Ferdinand Hertug af Parma, var født 1715 i Grenoble af en adelig Familie og døde paa sit Landgods i Flur ved Bangenci den 28 Aug. 1780. Han besad en flor Forstand, en sitter Dømmekraft, en reen og dyb Metaphysik, udvalgt og udbredt Læsning, en faft Characteer, alvorlige Sæder uden Raahed, mere Philosophie end Følelse og phans tasie. Hans Værker ere først udkomne i tre Bind og indbefatte Essai sur l'origine des counaissances humaines; Traité des sensations og Traité du systèmes: Værker, der ere rige paa nye og starpsindige Ideet,, tænkte med Grundighed og skrevne med klarhed og hvori den philofophiste Tone viser fig som Forfatterens naturlige Sprog. Hans Cours d'étu- des, som han skrev til underviisning for fin. fyrstelige Eleve fortjener ligeledes Roes. Dog er Fortællingen svag, ofte lav og man kunde i den historiske Deel ønske mere Liv. bans samtlige ærter ere udgivne i Paris 1798 i 23 Bind.
Cordorcet (Jean Antoine Nicolas Caritat, Mars quis qf) nedstammede fra en gammel, alerede i det rode Aarhundred bekjendt Familie og blev født 1743 i Ribemont i. Picardiet. 1758 for han til Paris og studerede i Collega Navarre. 1769 blev han optagen i Bidenskabernes Ukades mie i Paris og 1773 udnævnt til beftandig Sekreteer. Før Revolutionen gjorde han sig berømt ved nogle philosophiske og mathematiske Skrifter og under samme spillede han en vigtig Rolle. I Førstningen arbeidede han for Friheden blot ved Skrifter. Saaledes udgav han 1790 og 1791 i Forening med Peyssonel og Chapelier Bibliothéque des principaux ouvrages françois et étrangers sur la politi- que en general, la législation, les finances, la pelice &c. Endnu tydeligere lagde han sin republicanske antemaade
