hederne, under hvilke den er skreven. Det er et stort og ophøiet Skuespil", siger en Kunstdommer derom, "et Skues spil, Guddommen værdigt, at see den Vise med sin hete Siel filempe imod ulykken. Men et endnu mere forbausende Skuespil er det at see en Viis, der efter tredive Uars Bejeftigelser med de dybfindigste Videnskaber, der efterat have opofret sit liv menneskehedens Lykke, vanker fredløs omkring og intetsteds finder et Fristed, men maa stjule sig i unders jordiske Huler og tykke Skove, desuagtet forglemmer sine frugtesløse Arbeider, fine Forfølgere, Menneskenes utaknemmelighed og sine Lideifer og uden Bøger, uden alle litteraire Hjelpemidler, uden Ben, uden Hjelp, uden Sikkerhed, blot af Rigdommen i sit Indre, med fast og driftig Haand. udkaster et varigt Minde til den menneskelige Nands Priis og fremstiller i herlige Træk den Gang, samme har taget. og de Forandringer, den har undergaaet &c." Hans Mas nufcripter bleve efter hans Død folgte af hans Enke til Banquier Siveking i Hamburg for en betydelig Sum og wokom siden hos Vieweg i Braunschweig, der lod dem trykke i Paris, 1805, 22 Bind.
Conductor, i Naturlæren, Lederen ved Electriseera maskinen, som meddeler den modtagne Electricitet.
Confession, Troesbekjendelse, f. Ex. den augsburgte Confession. Det betyder og et Religionspartie; saaledes siger man: de tre christelige Confefsioner, den catholffe, lus therske og reformeerte. Confiteor, Jeg beffender, kaldes det Skriftemaal, som ben catholste Præst ved Begyndelsen. af Gudstjenesten eller Messen aflægger foran Alteret.
Confirmation faldes den Stit hos Proteftanterne, som man i den catholffe Kirke kalder Bekræftelsen. Refor matorerne havde gandske afaffet den, fordi den syntes at forringe Daaben. Men, da man siden indfaae Nytten af en religiøs høitidelighed til Fornyelsen af Daabspagten, blev den igjen indført blandt Protestanterne med udeladelse af Salvelsen. Dette feeste alerede ved Slutningen af det 16de Narhundred i Hessen og Brandenburg og i det 17de Narhundred især ved Speners Jver ogsaa i andre protestan tiske Lande. Men som en offentlig kirkelig handling, der blev foretagen med Gathechumenerne i et Cogn aarlig, kom den først almindelig i Brug i den sidste halvdeel af det 18de Narhundred. Christian 6te indførte den i Danmark. Præs ften prøver efter en Jids Forberedelse, offentlig Confirmanternes Kundskaber i Religionen; de aflægge derpaa deres Troesbekjendelse og modtage Præstens Belsignelse.
