Pave Clemens 4de vilde ei erkjende ham, som Søn af en Regent, der var død i Bann, og forærede Neapel og Sicilien til Carl af Anjou, Broder til den franske Konge Ludvig den 9de eller den hellige. Da Mange vare misfornøiede med Carl, indkaldte de Conradin for at tage sin retmæssige Eiens dom i Besiddelse. Conradin begav sig nu fra Tydskland, leds faget af fin troe ungdomsven, Frederik af Baden, til Stas lien, efterat have fammenbragt en Urmee af 10,000 Mand 1267. Han gjorde i Førstningen heldige Fremskridt, rykkede ind i Rom med sin Hær, men blev slagen af Earl ved Tagliacozzo og fangen paa Flugten tilligemed sin Ven. Den føleslose Garl lod ham med Pavens Tilladelse dømme til Døde og henrette tilligemed Frederik af Baden paa Torvet t Reapel den 25de October 1269. Denne døde med en beundringsværdig Standhaftighed, efterat han i Forveien havde indsat sin Slægtning Peter af Aragonien til rving af det ham røvete Rige. Denne fik ogfaa virkelig Sicilien 1282, da den sicilianske Vesper havde gjort Ende paa de Franses Magt der. Formodentlig have vi af Conradin et lidet poetist Minde, en tyd Mindesang, der under Kong Conrad den unges Navn findes i den manensiske Samling af Mindes fangere.
Conring (Serrmann), Een af fin Tids berømteste Lærde, var født, 1606 og Søn af en Præst i Norden i Oft friesland. Han studerede i Helmstedt og Leiden, fornemmelig Theologie og Medicin, blev 1632 Professor i Philosophien i Helmstedt, derpaa 1634 Doctor og profeffor i medicinen fammesteds, hvor han blev til fin Død 1681. Han holdtesfor en Polyhiftor, hvilket ei var usædvanligt paa den Zid, og erholdt en saadan #nseelse, at Fyrstinden af Ostfriesland 1649 og siden Dronning Chriftine kaldte ham til Liplæge. 1664 fik han fra Frankerig en Pension af 2000 fibres og 1669 Titel af dansk Etatsraad. Han blev og spurgt til Maads t mange vigtige Statsfager. Hans største Fortjeneste som Skris bent og Lærer har han af det tydste Riges Historie og den tyofke Statsret, hvori han brød en nye Bane. Han skrev vel selv hverken System eller Compendium, men desto flere Afhandlinger over enkelte Materier, der kunde tjene andre til Mønster. En fuldstændig udgave af hans Værker tilliges med hans tevnets beskrivelse, blev udgivet af J. W. Göbel i Braunschweig 1730 i 7 Foliobind.
Conscription, krigsdygtigt Mandskabs udskrivning til Krigstjeneste. Den er modfat Hverving og Landstorm. Navnet har sin Oprindelse af de gamle Nomeres militaire Forfatning. Enhver romersk Borger maatte tjene Staten som Soldat fra sit 17de til fit 45de Nar. Lovmæssig udskreves