Residensen eller paa andre Steder, et Collegium af Maader (Consistorium) der maatte træde sammen (consistere) for at dømme i Sager, som Keiseren selv skulde afgjøre. Dette Collegium kaldtes Consistorium sacrum eller Consistorium principum. Da hierarchiet lidt efter lidt udbrededes derved, at Biskopperne erholdt Jurisdiction i geistlige Sager, indrets tede de den geistlige Bestyrelse, ligesom den verdslige og med famme Benævnelser.
Consolidere er at befæfte, grunde. Confolideret Gjeld kaldes i England den, til hvis Renter visse Statsindkomster ere anviste, følgelig dækket Gjeld.
Consonanter, i Sproglaren medlydende Bogstaver, det er saadanne, hvis egentlige tyd kun kan høres i Forbindelse med Vocaler eller Selvlydende, f. Ex. B, C, D, F x.
Constabel, kaldtes fordum Een ved Artilleriet ansat, som uddeelte Krudt og andre Fornødenheder til Ganonererne og selv hjalp til at affyre Canonerne. I England og især i London betyder det visse Mettens Betjente, som paagribe Folk, ved offentlige Optrin, som Executioner, holde Folket i Orden og ledsage Lordmajoren. Enhver Londons Borger er forpligtet til at modtage denne poft paa et Nar, naar han vælges dertil; fom Tegn paa deres Embede have de en Stok med en Krone ovenpaa og Kongens Navn i Træk paa Siden.
Constant de Rebecque (Benjamin), født i Genf 1767 Denne aandrige og energiske Mand forlod det braunschweigste Hof, hvor han var ansat og tom i midten af Revolutionen til Fr nkerig. 1796 viste han sig for Strankerne i de 500des Raad for at paastaae en frans Borgers Rettig heder, da han nedftammede fra en Familie, som ved det nan tiske Edicts Ophævelse maatte forlade Frankerig. Han uds gav et Skrift om Regjeringens Magt og Nødvendigheden at binde sig til Constitutionen; hans liberale Grundsætninger fandt Bifald hos alle Forstandige. Blandt hans følgende Skrifter udmærkede sig især eet over Skræksystemet. Ved Oprettelsen af Tribunatet blev han valgt til Medlem. Mod Slutningen af 1801 talede han imod den offentlige Lovbcg. Hans Frimodighed gjorde ham mistænkt af en Regjering, der fordrede blind Lydighed og ingen modsigelse taalte. Da han i marts 1803 var udelukket af Senatet, fulgte han Frue Stoel, som tillige med ham paa hoiere Befaling forlod Ho vedstaden. I den nyere Tid bar han opholdt sig i Gøttins gen, hvor han ved Slutningen af 1803 udgav sit nyeste Bærk De l'esprit de conquete et de l'usurpation. Derpaa fulgte han Kronprindsen af Sverrig.