fiden i Bourges. Han gjorde hurtige Fremskridt og lærte tillige det græke Sprog af Melchior Volmar, som forøgede hans Tilboielighed til den nye lære. 1532 fom han til Paris og gav Slip paa fine geiftlige Indkomster. Han ud- gav samme Aar en latins Commentar over Senecas to Boger de Clementia eg faldte sig med det latinske Navn Jos hannes Calvinus. Aar 1533 maatte han flygte fra Paris, da hans Ben Michel Cop, Rector ved Universitetet, blev til- talt for en om den nye være holdt Tale og Calvin miss tænktes for Deeltagelse i samme. Ved et lykkeligt Tilfælde andgik han at hæftes og begav sig til Du Tillet, Canonicus i Angoulême, hos hvem han rolig fortsatte sine Studeringer og begyndte at samle Materialier til fin to Aar efter ud- fomne christelige Undervisning. Derfra gik han til Nerac til Dronning Margarethe af Mavarra, Frants 1stes Soster, der ei saa meget af Tilboielighed til den nye lære, som af Kjerlighed til Bidenskaberne, tilstod adskillige færde, der for deres Meningers Sfyld maatte forlade Frankrig, et sikkert Tilflugtsted. Calvin blev meget vel imodtagen af hende og lærte her at kjende adskillige Mænd, der siden bleve nyt tige for hans Partie, vendte tilbage til Paris, men maatte 1534 igjen forlade Frankrig. Han gif nu til Basel, udgav der sin christelige underviisning, som en Troesbe kjendelse for de i Frankerig grusomt Forfulgte og til Baalet Domte, for derved at befrie dem fra den af politiske Grunde ud- bredte Bagtalelse, at de vare Oprørere og Anabaptifter og havde Intet tilfælles med den lutherske Lære. Det lader sig et i Korthed fremsætte, hvor meget han gik videre end Luther i Læren om den frie Billie, Tilregnelse og gode Gjerningers Fortjeneste; lettere kan man angive de driftige Slutninger, han drog af fin Lære. Han beskrev ei alene Pavens Overs herredømme, men og en almindelig Kirkeforsamlings An seelse; en Biskop eller præst er for ham intet synligt Hoved for Ricken; han antager intet andet Løfte end Daabens; og tun to Sacramenter, Daabens og Nadverens og disse bes tragter han ei som aldeles nødvendige til Salighed. Messen er ham en Vanhelligelse oghelgenes Tilbedelse Afgudstjeneste. Dette Værk udkom først paa Latin, men siden paa Frans og blev næsten hvert Aar udgivet af ham, forbedret og formeret. Robertus Stephanus besørgede den fulstændigste Ud. gave 1559. Den foransatte Præfatio ad Christianissimum regem, qua hic ei liber pro confessione fidei offertur, Eunde imidlertid ei standse Religionsforfølgelserne i Frankrig, hvortil Frants iste, der var langt fra religios Fanatisme, blev forledet af politike hensigter. Calvin gik derpaa til Italien for at prædike fin Lære og fandt gunstig Modtagelse hos Hertuginde Renata af Frankrig, Ludvig 12tes Datter, og Herkules af Estes Bemalinde, som siden antog dans Lære
