diction over deres Fyrstes undersaatter, selv tit i udlændin gers Klage imod dem. Mindre betydelig er den Jurisdics tion, de øvrige Confuler have og angaaer egentlig kun Hans delsanliggender, hvori man dog snarere kan betragte dem som Boldgiftsmænd end som Dommere. De staae ei engang ved siden af Gesandterne i nederste Classe, thi de have ingen Creditiver, men fun Bestallingsskrivelser, som først maae bekræftes af den Stat, hvori de opholde fig. Derfor have de heller ikke, Gesandternes Forrettigheder, Befrielse fra fremmed Surisdiciion og afgifter, egen Gudstjeneste, Ceres monier o. f. v. De ere underkaftede Civiljurisdictionen paa det Sted, hvor de opholte sig. General Consul faldes Een, som udnævues for flere Stæder eller er over flere Consulers undertiden faaer Confulen en Bice consul til Mebhjelper.
Confulta, Statsconsulta, det er Statsraad, var en egen Green af Statsforfatningen i Kongeriget Italien. Efter Freden til Luneville nedsatte den første Consul en Consulta i Lyon, der bestod af ham selv, Talleyrand og 432 cisalpinske Deputerede; denne Consulta gav Staten en nye Forfatning og Navn af den italienske Republik (25de Jan. 1802), hvori Regjeringen betroedes en Præsident, en Bices præsident, en Statsconfulta, Ministre og et Lovgivningsraad. Statsraabet (Confulta) bestod af 8 Personer og havde især de udenlandske anliggender og de diplomatiske Sager at beforge. Da Forandringen i den franske Forfata ning 1804 ogfaa frembragte en Forandring i den italienske Republik, begav denne Consulta sig til Paris, og næste ar forandrede dea republicanfte Regjering sig til en monarkist kongelig. Bed den nye Organisation fit Statsraadet føls gende Indretning. Det bestod 1) af et Geheimeraad af 8 Statsraader (Conseil des consulteurs); 2) et Lovgivnings- Confeil af 12 Statsraader og 3) af et Auditor Conseil af 15 Statsraader. Kongen, Bicekongen eller en høi Krona embedsmand præsiderede i Statsraadet, der kun meddeelte Raad og kun i 18 Medlemmers Nærværelse kunde deliberere, Ingen kunde blive Medlem af en høtere Section, med mins dre. Han iforveien har været det af en lavere. Medlems merne af Geheimeraadet vare Statsraader paa Livstid. Dette Inftitut opløftes 1814 tilligemed Kongeriget.
Conté (Nicolas Jacques), Kunstner, Mechaniker, Chemiker &c., blev født i Et. Genery, ei langt fra Seez, ben 4de August 1755 og døde den 6te Decbt 1805. Har efter hans Fødsel døde hans Fader. Conté var neppe tolv Aar gammel, da hans udmærkede Genie viste sig og drog ham med uimodstaaelig Tilbøjelighed til Mechanik og