Soppre en Feig 2c. "Men hvorfor, fpørger Eberhard, som her fage meget rigtigt, "forsmace de ftore Mestre diffe almindelige Midler?" De vide for det Forste, at de yderste Contraster kun ere faa. Naar de vilde indskrænke sig til dem, fremkom Eensformighed i deres Værker, som vilde gjøre dem mistænkte for Aandsufrugtbarhed. Dernæst føle de, at et poetisk Bærk saavelsom et Malerie bliver haardt ved de yderste Contraster. De tiende ligesaa godt som den store Maler, Nødvendigheden af ved svagere Forskjel og blibere Overgang at sammensmelte de enkelte Farver i deres Materie for at bringe den sjønne Harmonie i det hele, hvilken er mere velgjørende end den meest brogede og afstikkende Colorit. De sætte altfaa ikke Dyd og Last, Tapperhed og Feighed, Kjerlighed og Had ved siden af hverandre, men de fætte et Slags Oyd, Tapperhed eller Kjerlighed ved siden af et andet: den mandlige Dyd ved siden af den qvindelige, den raae ved siden af den bløde; de fammenstille en Ajaxes raae Tapperhed med Achilles's ungdommelige Mod eller Ulyffes's betænksomme; Hektors faderlige og Andromaches moderlige Kjerlighed. Overhovedet tjener Contrasten til at undgaae Eensformighed og befordre Mangfoldighed. Fra dette Syns: punkt tages den fornemmelig i de dannende Kunsters Theorie, hvor man modsætter den det blot Symmetrife, som kun vilde frembringe Stivhed.
Contre: Admiral, en anfører til Soes, der har Rang efter en Viceadmiral; hos Englænderne faldes han Rear Admiral, hos Hollænderne Schout by Nacht. - Cons tremarche betyder 1) Troppernes Tilbagetog for bage Iængs at gjøre Front; 2) en anden Retning ved Krigshæren; 3) til Søes er det, naar alle Skibe i en Flaade, hvilke findes i en Linie, stille sig bag det sidste Skib. Contrefcarpe kaldes i Krigskunsten den skjevt anlagde Gravside imod Mar. ken, som staaer ligeoverfor Gravens Skraaning ved Staden (la scarpe). Men man forstaaer og derved saavel hiin egent- lige Contrescarpe, som de udenfor famme liggende Værker, nemlig den bedækkede Bei, med Brystværn og Glaciet.
Contribution (Sammensyden), er 1) den Afgift, som Beboerne af erobrede Lande paalægges af Fienden. Den er egentlig et quivalent for, at Fienden lader Beboerne beholde deres ubevægelige Eiendom og forstaaner den bevæ gelige fra lyndring og delæggelse. Sædvanlig sluttes Contributionsfordrag om hvor fror en Sum der skal betales, naar den skal betales 2c. 2) Contribution kan og betyde den Skat, som en Regent i Krigstider paalægger fine egne Underſaatter, for dermed at bestride de forhøiede udgifter.
