dog maatte han rædde sig fra Aosta, hvor man opdagede ham ved en hurtig Flugt og kom i midten af 1536 igjen til Paris. Da han ei var sikter der, besluttede han at gaae til Basel og tog Veien over Genf, hvor den nye lære var indført ved et Defret af Regjeringen og hvor Farel var virksom for dens Udbredelse. Dette bevægede Calvin til at forene sig med ham, da han ei kunde finde noget gunkigere Sted, at udbrede Kir- fereformen efter sine Grundsætninger og blive Hovedet for samme. Man overdrog ham kort derpaa at give theologisk Underviisning, hvormed han ene befiæftigede sig, medens Garet talede fra Prædikestolen. En ikke mindre ivrig, men ver. mindre duelig Geistlig, med hvem de havde forenet sig, paa drog dem en Mængde mægtige Fiender, som tilsidst styrtede dem. Anledningen hertil var følgende. Genfermenigheden betjente sig ved Nadveren af fyret Brød, bavde fjernet Daaben fra Kirken og havde afskaffet alle Geste uden Sene dagen. Disse Nyheder billigedes ei af Synoden i Lausanne; Magistraten i Genf forlangte af Farel og Calvin at de skulde rette sig efter dens Dom, og, da de vægrede sig, befalede man dem at forlade Staden inden tre Dage. Dette feede i April 1538. De gik til Bern, og, da Bernermagistratens Bestræbelser ligesaalidet som Zürichersynoden formaaede at bevirke deres Tilbagekaldelse, begav Calvin fig til Stras. burg, hvor Luthers Lære alerede for ti Aar siden var præs diket af Bucer. Denne modtog ham meget vel og lod ham udnævne til Professor i Theologien. Han fit ogsaa Til ladelse at oprette en frans Kirke, der blev meget betydelig ved den store mængde, som flygtede fra Frankerig. uagtet den store Agtelse hvori han her stod, var hans Die dog stedse henvendt til Genf, hvis Indb., han i to Skrivelser formanede at blive hans Lære tre, da Cardinal Sadolet indbød dem at vende tilbage i Kirkens Skied. Her udgav Calvin 1540 fit Skrift om Nadveren, i hvilket han søgte at gjendrive saa- vel Luthers Mening, der tog dette Sacrament i bogstavelig Betydning, som Zwinglis, der forklarede det symbolike. Forst ved en 1549 i Zürich holdet Konferents erklærede han sig ubetinget for den sidstes Mening. Endelig lykkedes det hans Venner i Genf at bevirke hans Tilbagekaldelse i Mai 1541; der blev sendt en Deputation til Magistraten i Strass burg for at bede om hans Tilbagekomst. Men da Calvin var bleven udnævnt til Deputeret paa Rigsdagen i Frankfurt, og fiden maatte bivaane Raadslagningen i Regensburg, saa kunde han først i Sept. komme til Genf. Dette Ophold tjente fun til endnu mere at forøge hans Anseelse. Han forelagde Raadet fin Plan til en nye Kirkedisciplin, hvilken strar blev antaget og publiceret i Novbr. Ifølge een af disse Fororde ninger, dannedes et Consistorium, der bested halv af Geist- lige hals af lægmænd, "for at vaage over den rene Læres
