endnu 5000 til, hvis han var istand til at nærme sig Polen paa en Grab nær. Cook kom og her i Forslag og løb ud i Juli 1776 med to Stibe Resolution, som han selv førte og Discovery, fom Capt. Clarke førte. Den 9de Stov. forlode de Cap. Først undersøgte Cook de af Manian og Kerguelen opdagede Der; derpaa besøgte han Nye: Holland, Nye Sees land og Societetsøerne, hvor han igjen fatte den berømte Dmai i land. Han bragte Otaheiterne forskjellige Stags Dyr og plantede her nogle fra Nye-Holland medtagne Mu- fatnødde: Træer. Mod Slutningen af Waret feilebe han nordlig og naaede i Marts det følgende Aar Kysterne af Nordamerika, hvor han lod fit Stib reparere, seilede derpaa langs Rypften af Amerika, forbedrede, mange Feil i de gamle Kort, fandt Strædet mellem Asien og Amerika, der trak fig nordostlig og troede at have naaet sine Onsfers Maal, da han pludselig faae sig saaledes omringet af Jis, at han stod i Fare for ei at komme ud af den. Da han formodede et Land op imod Polen, ventte han sig til den asiatiske Side for at gjøre et Forsøg langs den siberiske Kyst. Men og. saa herfra maatte han tilbage til det Strade, han havde for- ladt. Paa en Seilabs herfra, traf han under 200° østlig Længde en Degruppe, hvor Indbyggerne i Stik- feife, Sæber og Sprog lignede Otaheiterne, uden at det var muligt at efterspore Forbindelsen imellem dem. Geok an- krede ved een af disse er, blev vel modtagen og forfynet med Ult hvad han behovede. Han feilede derfra, men et Vindstød, hvorved han mistede sin Formas, tvang ham til at vende tilbage. Nu viste Indbyggeree sig anderledes end forhen, tyvagtige og bedragerste. De røvede endog en Baad. For at fortre den tilbage vilde Cook begive sig til Dens Overhoved Een af de Indfødte fornærmede ham med Frækhed; Gook fyrede paa ham i sin Forbittrelse. Dette oprørte de Wilde: de overfaldt ham og dræbte ham med fire af hans Foft den 14de Febr. 1779. Hans Liig blev sens derrevet og Englænderne kunde blot redde enkelte Dele. Wen, hvorpaa han blev dræbt var - Waihi, een af Sands wichverne. Gook var tre Gange trængt indenfor den fydlige Polarcirkel og hans Reiser vilde i lige Linie udgjøre 40,000 Mile; ham først skylde vi tilforladelige Efterretninger om Sydhavet og tandene i samme faavelsom mange Opdagelser i Astronomie, Botanik, Menneskekundskab . Med en tyk= kelig naturlig Forstand forbandt han rasties Birksomhed, vedholdende Mod og levende Decltagelse i fine Komeraters Nød. Bet forledete en forsømt Opdragelse ham til at for agte al Lærdom og gjorde ham gjerrig, knurrorn og ufel- tabelig, men disse Feil uagtet fortjener han Rocs. Hvad han var, var han gandske ved sig selv. De nyere Opdagere Portlock, Wilson, Dixon o. fl. vare hans Discipler. Hans
